Powered by .legal

Artikel 16 – Forpligtelser for udbydere af højrisiko-AI-systemer

Kort fortalt

Artiklen samler udbyderens hovedforpligtelser for højrisiko-AI-systemer. De omfatter blandt andet systemkrav, dokumentation, kvalitetsstyring, vurdering af overensstemmelse og registrering.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad handler Artikel 16 – Forpligtelser for udbydere af højrisiko-AI-systemer om?

Artiklen samler udbyderens hovedforpligtelser for højrisiko-AI-systemer. De omfatter blandt andet systemkrav, dokumentation, kvalitetsstyring, vurdering af overensstemmelse og registrering.

Hvor finder jeg den officielle tekst?

Den fulde konsoliderede tekst findes på EUR-Lex. GDPR.DK's gengivelse er et læsevenligt opslagsværk og har ingen selvstændig retsvirkning.

Kilde og version

Den konsoliderede danske tekst følger 2026-07-27 (CELEX 02024R1689-20260727).

Den konsoliderede ordlyd

Udbydere af højrisiko-AI-systemer skal:

a) 

sørge for, at deres højrisiko-AI-systemer overholder de krav, der er fastsat i afdeling 2

b) 

angive deres navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og kontaktadresse på højrisiko-AI-systemet, eller, hvis dette ikke er muligt, på dets emballage eller i den medfølgende dokumentation, alt efter hvad der er relevant

c) 

have indført et kvalitetsstyringssystem, der er i overensstemmelse med artikel 17

d) 

opbevare den dokumentation, der er omhandlet i artikel 18

e) 

opbevare de logfiler, der automatisk genereres af deres højrisiko-AI-systemer, når logfilerne er under deres kontrol, som omhandlet i artikel 19

f) 

sørge for, at højrisiko-AI-systemet underkastes den relevante overensstemmelsesvurderingsprocedure som omhandlet i artikel 43, inden systemet bringes i omsætning eller ibrugtages

g) 

udarbejde en EU-overensstemmelseserklæring i overensstemmelse med artikel 47

h) 

anbringe CE-mærkningen på højrisiko-AI-systemet eller, hvis dette ikke er muligt, på dets emballage eller i den medfølgende dokumentation, for at angive overensstemmelse med denne forordning i overensstemmelse med artikel 48

i) 

overholde de registreringsforpligtelser, der er omhandlet i artikel 49, stk. 1

j) 

foretage de nødvendige korrigerende tiltag og fremlægge oplysningerne som krævet i henhold til artikel 20

k) 

efter begrundet anmodning fra en national kompetent myndighed påvise, at højrisiko-AI-systemet er i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i afdeling 2

l) 

sikre, at højrisiko-AI-systemet overholder tilgængelighedskravene i overensstemmelse med direktiv (EU) 2016/2102 og (EU) 2019/882.

→ Fuld konsolideret tekst på EUR-Lex

Gratis GDPR Kursus

Tilmeld dig GDPR.DK’s gratis kursus. Et forløb med +12 lektioner via mail. Se privatlivspolitik.

Gratis kursus via Email