Denne artikel er målrettet virksomheder, som har en webshop, og via denne behandler personoplysninger.
Hvilke behandlingsaktiviteter har en webshoping?
Ifølge databeskyttelsesforordningens artikel 30, så skal man føre en fortegnelse.
Du skal derfor have kortlagt din behandling af personoplysninger når du laver fortegnelsen for din webshop.
I dette afsnit opremser vi nogle af de typiske behandlingsaktiviteter hos en webshop.
Her er definitionen af en behandlingsaktivitet:
En behandling (af personoplysninger) er enhver aktivitet eller række af aktiviteter, som personoplysninger eller en samling af personoplysninger gøres til genstand for.
Cookies
Din hjemmeside sætter cookies i dine brugeres browsere. Dette er personhenførbare oplysninger, som eksempelvis kan give dig oplysninger omkring registrerede brugeres aktivitet på din webshop.
Nyhedsbrev
Man kan tilmelde sig til et nyhedsbrev med sit navn og mailadresse, og derfor behandles der personoplysninger. Tilmelding til et nyhedsbrev sker ved at brugeren giver sit samtykke, og derfor skal du efterleve kravene til samtykke, herunder oplysningspligten.
Når brugeren tilmelder sig nyhedsbrevet, så skal du huske at få brugerens aktive samtykke til dette.