De fleste arbejdspladser – virksomheder, organisationer eller offentlige arbejdspladser – bruger billeder af medarbejdere, kunder, borgere, mv. som en del af sit arbejde. Alle har et kamera i lommen, og med et par klik, så kan et billede blive delt via sociale medier, hjemmeside, i en mail, etc.
På en arbejdsplads må man oftest gerne behandle billeder af medarbejderne, hvis brugen af disse billeder giver mening i forhold til arbejdets udførelse.
Er et billede en personoplysning?
Oplysninger der kan henføres til en person er ‘personoplysninger’.
Hvis man kan identificere en person med udgangspunkt i et billede, så er dette en personhenførbar oplysning.
Hvis du behandler personoplysninger om dine medarbejdere fx offentliggører portrætbilleder på hjemmesiden, så er virksomheden dataansvarlig for denne behandling. Derfor skal du have hjemmel i GDPR til dette.
I resten af artiklen gennemgåes forskellige scenarier, hvor en arbejdsgiver behandler billeder af medarbejderne.
Situationsbilleder versus portrætbilleder
Der er overordnet 2 kategorier af billeder med mennesker; situationsbilleder og portrætbilleder.
Portrætbilleder indeholder typisk kun 1 person, hvor vedkommende kigger direkte ind i kameraet, og er derfor let at identificere. Formål med dette, er at tage et genkendeligt billede af personen på billedet.
Situationsbilleder indeholder flere mennesker, og billedet er typisk taget uden, at menneskene på billedet har været opmærksomme på fotografen. Formål er at indfange “situationen”, som menneskene indgår i.
Med moderne software (fx Facebook), så kan ansigter også genkendes på situationsbilleder, hvilket gøre det lige let at identificere menneskene på situationsbilleder og portrætbilleder.