Kort fortalt
Et bemyndiget organ kan bruge underentreprenører eller dattervirksomheder til visse opgaver. Organet skal sikre, at de opfylder kravene, og har fortsat ansvar for de opgaver, det har overladt til dem.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad handler Artikel 33 – Dattervirksomheder i tilknytning til bemyndigede organer og underentreprise om?
Et bemyndiget organ kan bruge underentreprenører eller dattervirksomheder til visse opgaver. Organet skal sikre, at de opfylder kravene, og har fortsat ansvar for de opgaver, det har overladt til dem.
Hvor finder jeg den officielle tekst?
Den fulde konsoliderede tekst findes på EUR-Lex. GDPR.DK's gengivelse er et læsevenligt opslagsværk og har ingen selvstændig retsvirkning.
Kilde og version
Den konsoliderede danske tekst følger 2026-07-27 (CELEX 02024R1689-20260727).
Den konsoliderede ordlyd
1.
Hvis et bemyndiget organ giver bestemte opgaver i forbindelse med overensstemmelsesvurderingen i underentreprise eller anvender en dattervirksomhed, skal det sikre, at underentreprenøren eller dattervirksomheden opfylder kravene i artikel 31, og underrette den bemyndigende myndighed herom.
2.
Bemyndigede organer har det fulde ansvar for de opgaver, som udføres af en underentreprenør eller dattervirksomhed.
3.
Aktiviteter kan kun gives i underentreprise eller udføres af en dattervirksomhed, hvis udbyderen har givet sit samtykke hertil. Bemyndigede organer skal gøre en liste over deres dattervirksomheder offentligt tilgængelig.
4.
De relevante dokumenter vedrørende vurderingen af underentreprenørens eller dattervirksomhedens kvalifikationer og det arbejde, som de har udført i henhold til denne forordning, stilles til rådighed for den bemyndigende myndighed i en periode på fem år fra datoen for afslutningen af underentreprisen.