Powered by .legal

Artikel 60a – Afprøvning af højrisiko-AI-systemer, der er omfattet af EU-harmoniseringslovgivning opført i bilag I, afsnit B, under faktiske forhold uden for reguleringsmæssige AI-sandkasser

Kort fortalt

EU-landene kan tillade afprøvning under faktiske forhold af bestemte AI-baserede produkter i bilag I, afsnit B. Artiklen fastlægger betingelserne for denne særlige testmulighed.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad handler Artikel 60a – Afprøvning af højrisiko-AI-systemer, der er omfattet af EU-harmoniseringslovgivning opført i bilag I, afsnit B, under faktiske forhold uden for reguleringsmæssige AI-sandkasser om?

EU-landene kan tillade afprøvning under faktiske forhold af bestemte AI-baserede produkter i bilag I, afsnit B. Artiklen fastlægger betingelserne for denne særlige testmulighed.

Hvor finder jeg den officielle tekst?

Den fulde konsoliderede tekst findes på EUR-Lex. GDPR.DK's gengivelse er et læsevenligt opslagsværk og har ingen selvstændig retsvirkning.

Kilde og version

Den konsoliderede danske tekst følger 2026-07-27 (CELEX 02024R1689-20260727).

Den konsoliderede ordlyd

1.  

Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med denne artikel tillade prøvning af højrisiko-AI-systemer under faktiske forhold uden for reguleringsmæssige AI-sandkasser udført af udbydere eller potentielle udbydere af AI-baserede produkter, der er omfattet af den EU-harmoniseringslovgivning, der er opført i bilag I, afsnit B, med henblik på at vurdere og verificere disse systemers overensstemmelse med kravene i artikel 8-15.

2.  

Medlemsstater, der vælger at tillade prøvning som omhandlet i stk. 1, vedtager individuelt eller i fællesskab rammer for afprøvning under faktiske forhold.

3.  

Hver medlemsstat underretter Kommissionen om enhver ramme for afprøvning under faktiske forhold, som den vedtager, inden den gennemfører den. Dette berører ikke Kommissionens beføjelser i henhold til den EU-harmoniseringslovgivning, der er opført i bilag I, afsnit B.

4.  

Medlemsstater, der har vedtaget rammer for afprøvning under faktiske forhold, sikrer, at de relevante nationale kompetente myndigheder, de relevante myndigheder og de offentlige myndigheder, der er ansvarlige for forvaltning og drift af infrastruktur og produkter, der er omfattet af EU-harmoniseringslovgivning, der er opført i bilag I, afsnit B, arbejder tæt sammen og i god tro og fjerner alle praktiske hindringer, herunder for så vidt angår procedureregler, der giver adgang til fysisk offentlig infrastruktur, hvor dette er nødvendigt, med henblik på en vellykket gennemførelse af disse rammer for afprøvning under faktiske forhold og afprøvning af AI-baserede produkter, der er omfattet af EU-harmoniseringslovgivning, der er opført i bilag I, afsnit B.

5.  

Rammerne for afprøvning under faktiske forhold skal fastsætte de krav, hvorunder afprøvning under faktiske forhold skal finde sted. Disse rammer skal:

a) 

omfatte fremlæggelse af en obligatorisk plan for afprøvning under faktiske forhold, der skal aftales mellem udbyderen eller den potentielle udbyder og den nationale kompetente myndighed eller relevante myndighed i overensstemmelse med den EU-harmoniseringslovgivning, der er opført i bilag I, afsnit B

b) 

sikre overholdelse af kravene i artikel 60, stk. 2 og 3, stk. 4, litra d)-j), og stk. 5-9, hvor enhver henvisning til markedsovervågningsmyndigheder i nævnte bestemmelser læses som en henvisning til den nationale kompetente myndighed eller relevante myndighed, alt efter hvad der er relevant i overensstemmelse med den EU-harmoniseringslovgivning, der er opført i bilag I, afsnit B

c) 

omfatte effektive forvaltnings- og ansvarlighedsordninger

d) 

sikre et højt beskyttelsesniveau for sundhed, sikkerhed og de grundlæggende rettigheder.

6.  

Afprøvning under faktiske forhold skal overholde de gældende bestemmelser i den EU-harmoniseringslovgivning, der er opført i bilag I, afsnit B. Eventuelle krav i nævnte bestemmelser berører ikke anvendelsen af denne artikel i det omfang, det er nødvendigt for at muliggøre den i stk. 1 omhandlede prøvning.

→ Fuld konsolideret tekst på EUR-Lex

Gratis GDPR Kursus

Tilmeld dig GDPR.DK’s gratis kursus. Et forløb med +12 lektioner via mail. Se privatlivspolitik.

Gratis kursus via Email