Powered by .legal

NIS2 i energisektoren

Hvad er NIS2 i energisektoren?

Lov om styrket beredskab i energisektoren (lov nr. 258 af 6. marts 2025) er Danmarks sektorlov for energiforsyningens beredskab. Formålet er at give en ramme for modstandsdygtighed over for naturskabte, menneskeskabte og teknologiske trusler mod energiforsyningen. Midlet er regler for energivirksomheder om organisatorisk beredskab, fysisk sikring og cybersikkerhed (§ 1). Loven skal også danne grundlag for myndighedernes tilsyn og for samarbejdet mellem virksomheder og myndigheder. På GDPR.DK hedder siden »NIS2 i energisektoren«.

De officielle noter oplyser, at loven gennemfører dele af to EU-direktiver: NIS2-direktivet om cybersikkerhed og CER-direktivet om kritiske enheders modstandsdygtighed. Det forklarer, at loven dækker både cybersikkerhed (§ 8), fysisk sikring og organisatorisk beredskab (§§ 6 og 7), og at den har regler om kritiske virksomheder (§§ 4 og 5) og om samarbejde med andre EU-lande (§§ 20, 25 og 28). Noten siger ikke, hvilke paragraffer der gennemfører hvilke artikler, så sidernes henvisninger til direktiverne er emnemæssige sammenligninger.

Selve loven er en rammelov. De tre kernepligter står i §§ 6-8: virksomhederne skal planlægge beredskab og træffe organisatoriske foranstaltninger, sikre deres anlæg fysisk og beskytte deres net- og informationssystemer. Hvad det kræver i detaljer, ligger i regler, som klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter eller kan fastsætte, fx om identificering af kritiske virksomheder, underretning om hændelser, baggrundskontrol, gebyrer og tilsyn. Der findes desuden en bekendtgørelse nr. 260 af 6. marts 2025 om modstandsdygtighed og beredskab i energisektoren. Den er ikke gennemgået her, så tjek den og eventuelle senere regler sammen med loven.

Tilsynet føres af klima-, energi- og forsyningsministeren, og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har kontrolbeføjelserne i § 19. Energinet har koordinerende og operative opgaver efter regler, som ministeren fastsætter (§ 10), og kan i en krise i særlige tilfælde træde i ministerens sted (§ 11, stk. 4). Klager over afgørelser går til Energiklagenævnet (§ 31).

Hvem er omfattet?

Loven gælder for 21 typer af virksomheder i energisektoren (§ 2, stk. 1): elektricitetsvirksomheder, distributions- og transmissionssystemoperatører, elproducenter, udpegede elektricitetsmarkedsoperatører, markedsdeltagere inden for aggregering, fleksibelt elforbrug og energilagring, operatører af ladepunkter, fjernvarme og fjernkøling, olierørledninger, olieproduktion, raffinaderier, olielagre og olietransmission, centrale lagerenheder, gasforsyningsvirksomheder, lagersystem- og LNG-systemoperatører, naturgasvirksomheder, naturgasraffinaderier og -behandlingsanlæg, brintproduktion, -lagring og -transmission, tankstationer, regionale koordinationscentre, bygasnet og opstrømsrørledningsnet. Hvad begreberne betyder, fastlægger § 3.

Små virksomheder er som udgangspunkt ikke omfattet. Har en virksomhed under 50 ansatte, eller en omsætning og balance på højst 10 mio. euro, gælder loven kun, hvis den opfylder mindst en af 13 betingelser i § 2, stk. 2. Nogle handler om kapacitet eller salg, fx 25 MW elproduktion eller aggregering, et fjernvarmesalg over 13,9 GWh i 2 af de sidste 3 år, olielagre på 100.000 m³ eller mere eller en positiv lagringspligt efter olieberedskabsloven. Andre er typebaserede: distributionssystemoperatører, centrale lagerenheder, operatører af naturgasbehandlingsanlæg, regionale koordinationscentre og operatører af bygasnet er omfattet, selv om de er små.

Kapitel 5 om baggrundskontrol og sikkerhedsgodkendelse rækker videre end listen (stk. 3): det gælder også aktører og virksomheder, der ikke selv er omfattet, men som udfører opgaver som direkte led i eller i forbindelse med de omfattede virksomheders tjenester. Geografisk gælder loven for dansk landområde og søterritorium, den eksklusive økonomiske zone og kontinentalsokkelen (stk. 4), men ikke for transmissionssystemer og opstrømsrørledningsnet på havet, der ikke har tilslutning til danske forsyningsnet (stk. 5). Den gælder ikke for Færøerne og Grønland (§ 45).

Hvornår gælder reglerne?

Loven blev givet den 6. marts 2025 og trådte i kraft den 7. marts 2025 (§ 38, stk. 1).

Regler, der var udstedt efter bestemte paragraffer i gasforsyningsloven, elforsyningsloven og olieberedskabsloven, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler efter den nye lov (§ 38, stk. 2, 4 og 5). De paragraffer, reglerne støttede sig på, er ophævet af §§ 39-41. Regler efter gasforsyningslovens § 30 a, stk. 7, som bliver stk. 5, gælder dog, indtil de afløses af regler efter netop den bestemmelse (§ 38, stk. 3). Loven indeholder ingen indfasningsperiode for pligterne i §§ 6-8.

Loven angiver ingen frister for anmeldelse af hændelser eller for registrering; det overlades til regler, ministeren kan eller skal fastsætte (§§ 12 og 35). De eneste faste frister, loven selv angiver, gælder klager og søgsmål: fire uger til at klage til Energiklagenævnet og seks måneder til at anlægge sag mod nævnets afgørelse (§ 31, stk. 3 og 4).

De vigtigste krav

Sanktioner

Straffen er bøde (§ 37). Den rammer den, der ikke følger et påbud om at informere offentligheden, hindrer tilsynets kontrol, ikke følger påbud efter §§ 21 og 22 eller afgørelser efter § 23, eller giver urigtige eller vildledende oplysninger til Energiklagenævnet, ministeren eller Energinet eller undlader at give dem oplysninger, de beder om (§ 31, stk. 5, og § 35, stk. 1). Juridiske personer kan straffes efter straffelovens 5. kapitel. Loven angiver ingen bødebeløb, og den nævner ikke §§ 6-8 som straffebelagte i sig selv; ansvaret opstår, når et påbud eller en afgørelse ikke følges. Forskrifter kan dog selv fastsætte bødestraf. Der kan ikke pålægges bøde efter loven, hvis samme adfærd allerede er ramt af en bøde efter databeskyttelsesforordningen eller databeskyttelsesloven.

Før det kommer så vidt, har ministeren andre midler. Ministeren kan give påbud og forbud og kræve underretning af berørte, udpegning af en tilsynsansvarlig person og offentliggørelse af afgørelser (§ 21). Følges et påbud ikke, kan ministeren kræve revision ved en uafhængig revisor på virksomhedens regning (§ 22). Over for en virksomhed, der er udpeget som væsentlig enhed, jf. § 4, stk. 1 (som selv taler om kritiske virksomheder), kan et overtrådt påbud eller forbud efter en udløbet frist føre til midlertidig suspension af certificeringer og godkendelser og til et midlertidigt forbud mod, at en person på direktørniveau udøver ledelsesfunktioner (§ 23). Virksomheden skal underrettes først og som udgangspunkt have en rimelig frist til bemærkninger (§ 24).

Sammenhæng med andre regler

NIS 2-loven (NIS 2-loven) gælder ikke for enheder, i det omfang de er omfattet af lov om styrket beredskab i energisektoren; det følger af § 1, stk. 2, i NIS 2-loven. For energivirksomheder er det altså denne lov, der er sektorloven. Formuleringen »i det omfang« betyder, at afgrænsningen følger omfanget af energiloven, så for en konkret virksomhed bør man sammenholde begge loves anvendelsesområde. Flere af energilovens regler har paralleller i NIS 2-loven, fx om certificerede it-produkter, påbud og suspension, og sidernes henvisninger peger på dem.

NIS2-direktivet (NIS2-direktivet) er den ene EU-baggrund, ifølge lovens officielle note. Energiloven henviser selv til direktivet ved samarbejdet mellem medlemsstaterne, hvor det er direktivets centrale kontaktpunkt, der bruges (§ 25), og ved videregivelse af oplysninger (§ 28).

CER-direktivet (CER) er den anden EU-baggrund. § 5 henviser direkte til direktivets artikel 17 om kritiske enheder af særlig europæisk betydning, § 20 handler om de rådgivende missioner efter direktivet, og § 28 om videregivelse af oplysninger nævner begge direktiver. Energiloven dækker kun energisektoren, så dansk gennemførelse for andre sektorer findes ikke her.

Telesektoren har sin egen lov, lov om sikkerhed og beredskab i telesektoren. NIS 2-loven gælder ikke for enheder, i det omfang de er omfattet af en af de to sektorlove, og den afgrænsning står i § 1, stk. 2, i NIS 2-loven. Energiloven nævner ikke telesektoren; se NIS2 i telesektoren.

Overblik over kapitlerne

Kapitel Titel Paragraffer
1 Formål, anvendelsesområde og definitioner § 1–3
2 Identificering og kategorisering af virksomheder § 4–5
3 Virksomheders modstandsdygtighed og beredskab § 6–11
4 Underretningspligt § 12–15
5 Baggrundskontrol og sikkerhedsgodkendelse § 16
6 Gebyrer § 17–18
7 Tilsyn § 19–20
8 Påbud og forbud § 21–24
9 Gensidig bistand om cybersikkerhed § 25
10 Fortrolighed, udveksling af oplysninger og digital kommunikation § 26–30
11 Klageadgang og domstolsprøvelse m.v. § 31–35
12 Samordnet beredskab § 36
13 Straf § 37
14 Ikrafttrædelse § 38
15 Ændringer i anden lovgivning § 39–44
16 Territorialbestemmelse § 45

Ofte stillede spørgsmål

Hvilke virksomheder er omfattet af loven om styrket beredskab i energisektoren?

21 typer af virksomheder i energisektoren, fra el- og gasnet over fjernvarme og olie til brint, ladepunkter og tankstationer (§ 2, stk. 1). Små virksomheder er kun omfattet, hvis de opfylder en af de betingelser, der står i § 2, stk. 2. Start med at finde jeres virksomhedstype på listen.

Er en lille energivirksomhed omfattet af energiloven?

Kun hvis den falder ind under en af de 13 betingelser i § 2, stk. 2. En lille virksomhed er her en virksomhed med under 50 ansatte eller en omsætning og balance på højst 10 mio. euro. Betingelserne handler om kapacitet, salg, lagringspligt eller bestemte typer som distributionssystemoperatører og operatører af bygasnet.

Gælder NIS 2-loven også for energivirksomheder?

Ikke i det omfang, virksomheden er omfattet af energiloven. Det fremgår af § 1, stk. 2, i NIS 2-loven. Da afgrænsningen følger formuleringen »i det omfang«, bør I sammenholde de to loves anvendelsesområder for jeres konkrete aktiviteter.

Hvad kræver energiloven selv, og hvad ligger i ministerens regler?

Loven selv pålægger virksomhederne tre kernepligter i §§ 6-8: beredskabsplanlægning og organisatoriske foranstaltninger, fysisk sikring og cybersikkerhed. Pligt til gebyr følger af § 17, og oplysnings- og tilsynsforpligtelser af §§ 19 og 35. Næsten alt andet er overladt til ministeren: de nærmere regler for §§ 6-8, identificering, underretning om hændelser, baggrundskontrol, gebyrernes størrelse og meget mere.

Skal energivirksomheder anmelde cyberangreb inden 24 timer?

Det siger energiloven ikke. Loven indeholder ingen anmeldelsesfrist; § 12 giver kun ministeren mulighed for at fastsætte regler om underretning og indrapportering. Til sammenligning skal medlemsstaterne efter CER-direktivets artikel 15 sikre, at kritiske enheder som udgangspunkt giver en første underretning senest 24 timer efter at være blevet opmærksom på en hændelse, der i betydelig grad forstyrrer eller kan forstyrre leveringen af væsentlige tjenester. Det er direktivets tekst og ikke energilovens, så se de gældende regler for, hvad der gælder for jer.

Hvem fører tilsyn med energivirksomhedernes beredskab, og hvad kan de kræve?

Klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn, og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har kontrolbeføjelserne i § 19: inspektion af lokaler, regelmæssige og ad hoc-tilsyn, sikkerhedsscanninger af systemer og krav om oplysninger og adgang til data. Ministeren kan efter § 33 overlade beføjelserne til en institution eller myndighed under ministeriet.

Skal vi betale for tilsynet med os?

Ja. Virksomhederne betaler halvårligt et fast beløb til dækning af tilsynsomkostningerne og et beløb for ad hoc-tilsyn med dem selv (§ 17). Der betales også for behandling af ansøgninger og dispensationer (§ 18). Størrelsen står ikke i loven, men fastsættes af ministeren.

Kan vi klage over en afgørelse efter energiloven?

Ja, til Energiklagenævnet, skriftligt og senest fire uger efter, at afgørelsen er meddelt (§ 31). Ministeren kan dog fastsætte regler om, at visse afgørelser ikke kan påklages dertil (§ 32). Domstolene kan som hovedregel først bruges efter nævnets afgørelse, og sagen skal anlægges inden seks måneder.

Teksten følger LOV nr. 258 af 6. marts 2025. GDPR.DK’s gengivelse er et læsevenligt opslagsværk og har ingen selvstændig retsvirkning.

→ Se den officielle tekst på Retsinformation

Relaterede forskrifter: BEK nr. 260 af 6. marts 2025 om modstandsdygtighed og beredskab i energisektoren.

Gratis GDPR Kursus

Tilmeld dig GDPR.DK’s gratis kursus. Et forløb med +12 lektioner via mail. Se privatlivspolitik.

Gratis kursus via Email