Powered by .legal

Artikel 5 – Medlemsstaternes risikovurdering

Kort fortalt

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 23 senest den 17. november 2023 for at supplere dette direktiv ved at udarbejde en ikkeudtømmende liste over væsentlige tjenester i sektorerne og delsektorerne anført i bilaget. De kompetente myndigheder bruger denne liste over væsentlige tjenester til at foretage en risikovurdering (»medlemsstatsrisikovurdering«)…

Ofte stillede spørgsmål

Hvad handler Artikel 5 – Medlemsstaternes risikovurdering om?

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 23 senest den 17. november 2023 for at supplere dette direktiv ved at udarbejde en ikkeudtømmende liste over væsentlige tjenester i sektorerne og delsektorerne anført i bilaget. De kompetente myndigheder bruger denne liste over væsentlige tjenester til at foretage en risikovurdering (»medlemsstatsrisikovurdering«)…

Hvor finder jeg den officielle tekst?

Den fulde officielle tekst findes på EUR-Lex. GDPR.DK's gengivelse er et læsevenligt opslagsværk og har ingen selvstændig retsvirkning.

Kilde og version

Den officielle danske tekst følger 2022-12-27 (32022L2557).

Den officielle ordlyd

Artikel 5

  1. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 23 senest den 17. november 2023 for at supplere dette direktiv ved at udarbejde en ikkeudtømmende liste over væsentlige tjenester i sektorerne og delsektorerne anført i bilaget. De kompetente myndigheder bruger denne liste over væsentlige tjenester til at foretage en risikovurdering (»medlemsstatsrisikovurdering«) senest den 17. januar 2026, når det er nødvendigt efterfølgende, og mindst hvert fjerde år. De kompetente myndigheder bruger medlemsstatsrisikovurderinger med henblik på at identificere kritiske enheder i overensstemmelse med artikel 6 og til at bistå disse kritiske enheder med at træffe foranstaltninger i henhold til artikel 13.

Medlemsstatsrisikovurderinger skal tage højde for de relevante naturlige og menneskeskabte risici, herunder af tværsektoriel eller grænseoverskridende karakter, ulykker, naturkatastrofer, folkesundhedskriser og hybride trusler eller andre antagonistiske trusler, herunder terrorhandlinger som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 (32).

  1. Ved foretagelse af medlemsstatsrisikovurderinger tager medlemsstaterne mindst hensyn til følgende:

a)

den generelle risikovurdering, som foretages i henhold til artikel 6, stk. 1, i afgørelse nr. 1313/2013/EU

b)

andre relevante risikovurderinger, der foretages i overensstemmelse med kravene i de relevante sektorspecifikke EU-retsakter, herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1938 (33) og (EU) 2019/941 (34) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF (35) og 2012/18/EU (36)

c)

de relevante risici som følge af omfanget af afhængighed mellem de sektorer, der er anført i bilaget, herunder som følge af omfanget af afhængighed af enheder beliggende i andre medlemsstater og tredjelande, og den indvirkning, som en betydelig forstyrrelse i en sektor kan have på andre sektorer, herunder eventuelle betydelige risici for borgerne og det indre marked

d)

eventuelle oplysninger om hændelser, der er underrettet om i overensstemmelse med artikel 15.

Med henblik på første afsnit, litra c), samarbejder medlemsstaterne med andre medlemsstaters og tredjelandes kompetente myndigheder, alt efter hvad der er relevant.

  1. Medlemsstaterne stiller, hvor det er relevant gennem deres centrale kontaktpunkter, de relevante elementer i medlemsstatsrisikovurderinger til rådighed for de kritiske enheder, som de har identificeret i overensstemmelse med artikel 6. Medlemsstaterne sikrer, at de oplysninger, der gives til de kritiske enheder, bistår dem med at foretage deres risikovurdering i henhold til artikel 12 og træffe foranstaltninger for at sikre deres modstandsdygtighed i henhold til artikel 13.

  2. Inden for tre måneder efter at have foretaget en medlemsstatsrisikovurdering meddeler en medlemsstat Kommissionen relevante oplysninger om risikotyperne identificeret som følge af, og resultaterne af, denne medlemsstatsrisikovurdering pr. sektor og delsektor anført i bilaget.

  3. Kommissionen udarbejder i samarbejde med medlemsstaterne en frivillig fælles rapporteringsmodel med henblik på overholdelse af stk. 4.

→ Fuld officiel tekst på EUR-Lex

Se også

Præambel og betragtninger

Gratis GDPR Kursus

Tilmeld dig GDPR.DK’s gratis kursus. Et forløb med +12 lektioner via mail. Se privatlivspolitik.

Gratis kursus via Email