Powered by .legal

Artikel 21 – Tilsyn og håndhævelse

Kort fortalt

Med henblik på at vurdere, om de enheder, som medlemsstaterne har identificeret som kritiske enheder i henhold til artikel 6, stk. 1, opfylder forpligtelserne i dette direktiv, sikrer medlemsstaterne, at de kompetente myndigheder har beføjelser og midler til: a) at foretage inspektioner på stedet af den kritiske infrastruktur og de lokaler, som den kritiske enhed anvender til at levere sine væsentlige tjenester, og…

Ofte stillede spørgsmål

Hvad handler Artikel 21 – Tilsyn og håndhævelse om?

Med henblik på at vurdere, om de enheder, som medlemsstaterne har identificeret som kritiske enheder i henhold til artikel 6, stk. 1, opfylder forpligtelserne i dette direktiv, sikrer medlemsstaterne, at de kompetente myndigheder har beføjelser og midler til: a) at foretage inspektioner på stedet af den kritiske infrastruktur og de lokaler, som den kritiske enhed anvender til at levere sine væsentlige tjenester, og…

Hvor finder jeg den officielle tekst?

Den fulde officielle tekst findes på EUR-Lex. GDPR.DK's gengivelse er et læsevenligt opslagsværk og har ingen selvstændig retsvirkning.

Kilde og version

Den officielle danske tekst følger 2022-12-27 (32022L2557).

Den officielle ordlyd

Artikel 21

  1. Med henblik på at vurdere, om de enheder, som medlemsstaterne har identificeret som kritiske enheder i henhold til artikel 6, stk. 1, opfylder forpligtelserne i dette direktiv, sikrer medlemsstaterne, at de kompetente myndigheder har beføjelser og midler til:

a)

at foretage inspektioner på stedet af den kritiske infrastruktur og de lokaler, som den kritiske enhed anvender til at levere sine væsentlige tjenester, og eksternt tilsyn med de foranstaltninger, som kritiske enheder har truffet i overensstemmelse med artikel 13

b)

at foretage eller kræve revision af kritiske enheder.

  1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har beføjelser og midler til, hvor det er nødvendigt for udførelsen af deres opgaver i henhold til dette direktiv, at kræve, at enhederne i henhold til direktiv (EU) 2022/2555, som medlemsstaterne har identificeret som kritiske enheder i henhold til nærværende direktiv, inden for en rimelig tidsfrist, der fastsættes af disse myndigheder, giver:

a)

de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, hvorvidt de foranstaltninger, der træffes af disse enheder for at sikre deres modstandsdygtighed, opfylder kravene i artikel 13

b)

dokumentation for faktisk gennemførelse af disse foranstaltninger, herunder resultaterne af en revision foretaget af en uafhængig og kvalificeret revisor udvalgt af denne enhed og foretaget på dennes regning.

Når der anmodes om disse oplysninger, angiver de kompetente myndigheder formålet med kravet og anfører, hvilke oplysninger der kræves.

  1. Uden at det berører muligheden for at pålægge sanktioner i overensstemmelse med artikel 22, kan de kompetente myndigheder efter de i denne artikels stk. 1 omhandlede tilsynsforanstaltninger eller vurderingen af de i denne artikels stk. 2 omhandlede oplysninger pålægge de berørte kritiske enheder at træffe de nødvendige og forholdsmæssige foranstaltninger for at afhjælpe enhver konstateret overtrædelse af dette direktiv inden for en rimelig frist, der fastsættes af disse myndigheder, og give disse myndigheder oplysninger om de trufne foranstaltninger. Disse påbud skal navnlig tage hensyn til overtrædelsens grovhed.

  2. Medlemsstaterne sikrer, at de i stk. 1, 2 og 3 omhandlede beføjelser kun kan udøves med forbehold af passende garantier. Disse garantier skal navnlig sikre, at en sådan udøvelse finder sted på en objektiv, gennemsigtig og forholdsmæssig måde, og at de berørte kritiske enheders rettigheder og legitime interesser såsom beskyttelse af forretningshemmeligheder garanteres behørigt, herunder deres ret til at blive hørt, til et forsvar og til effektive retsmidler ved en uafhængig domstol.

  3. Medlemsstaterne sikrer, at en kompetent myndighed i henhold til dette direktiv, hvor den vurderer en kritisk enheds overholdelse i henhold til denne artikel, orienterer denne kompetente myndighed de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater i henhold til direktiv (EU) 2022/2555. Med henblik herpå sikrer medlemsstaterne, at kompetente myndigheder i henhold til nærværende direktiv kan anmode de kompetente myndigheder i henhold til direktiv (EU) 2022/2555 om at udøve deres tilsyns- og håndhævelsesbeføjelser over for en enhed i henhold til nævnte direktiv, som er identificeret som en kritisk enhed i henhold til nærværende direktiv. Med henblik herpå sikrer medlemsstaterne, at kompetente myndigheder i henhold til nærværende direktiv samarbejder og udveksler oplysninger med de kompetente myndigheder i henhold til direktiv (EU) 2022/2555.

→ Fuld officiel tekst på EUR-Lex

Se også

Præambel og betragtninger

Gratis GDPR Kursus

Tilmeld dig GDPR.DK’s gratis kursus. Et forløb med +12 lektioner via mail. Se privatlivspolitik.

Gratis kursus via Email