Den officielle tekst
(15)
Medlemsstaternes tiltag til at identificere og bidrage til at sikre kritiske enheders modstandsdygtighed bør følge en risikobaseret tilgang, hvor der fokuseres på de enheder, der er mest relevante for udførelsen af vitale samfundsmæssige funktioner eller økonomiske aktiviteter. For at sikre en sådan målrettet tilgang bør hver medlemsstat inden for en harmoniseret ramme foretage en vurdering af de relevante naturlige og menneskeskabte risici, herunder tværsektorielle eller grænseoverskridende risici, der vil kunne påvirke leveringen af væsentlige tjenester, herunder ulykker, naturkatastrofer, folkesundhedskriser såsom pandemier og hybride trusler eller andre antagonistiske trusler, herunder terrorhandlinger, kriminel infiltration og sabotage (»medlemsstatsrisikovurdering«). Når medlemsstaterne foretager medlemsstatsrisikovurderinger, bør de tage hensyn til andre generelle eller sektorspecifikke risikovurderinger, der er foretaget i henhold til andre EU-retsakter, og til omfanget af afhængighed mellem sektorer, herunder af sektorer i andre medlemsstater og tredjelande. Resultaterne af medlemsstatsrisikovurderinger bør anvendes til at identificere kritiske enheder og bistå disse enheder med at opfylde deres modstandsdygtighedskrav. Dette direktiv finder kun anvendelse på medlemsstater og kritiske enheder, der opererer i Unionen. Ikke desto mindre vil den ekspertise og viden, der genereres af kompetente myndigheder, navnlig gennem risikovurderinger, og af Kommissionen, navnlig gennem forskellige former for støtte og samarbejde, kunne anvendes, hvor det er relevant og i overensstemmelse med de gældende retlige instrumenter, til fordel for tredjelande, navnlig dem i Unionens umiddelbare nærområde, ved at bidrage til eksisterende samarbejde om modstandsdygtighed.