Powered by .legal

Artikel 13 – Læring og udvikling

Kort fortalt

De finansielle enheder sørger for at råde over kapaciteter og personale, som kan indsamle oplysninger om sårbarheder og cybertrusler, IKT-relaterede hændelser, navnlig cyberangreb, og analysere de virkninger, de forventes at have på deres digitale operationelle modstandsdygtighed. 2. De finansielle enheder foretager gennemgange af IKT-relaterede hændelser, efter at en større IKT-relateret hændelse forstyrrer deres…

Ofte stillede spørgsmål

Hvad handler Artikel 13 – Læring og udvikling om?

De finansielle enheder sørger for at råde over kapaciteter og personale, som kan indsamle oplysninger om sårbarheder og cybertrusler, IKT-relaterede hændelser, navnlig cyberangreb, og analysere de virkninger, de forventes at have på deres digitale operationelle modstandsdygtighed. 2. De finansielle enheder foretager gennemgange af IKT-relaterede hændelser, efter at en større IKT-relateret hændelse forstyrrer deres…

Hvor finder jeg den officielle tekst?

Den fulde officielle tekst findes på EUR-Lex. GDPR.DK's gengivelse er et læsevenligt opslagsværk og har ingen selvstændig retsvirkning.

Kilde og version

Den officielle danske tekst følger 2022-12-27 (32022R2554).

Den officielle ordlyd

Artikel 13

  1. De finansielle enheder sørger for at råde over kapaciteter og personale, som kan indsamle oplysninger om sårbarheder og cybertrusler, IKT-relaterede hændelser, navnlig cyberangreb, og analysere de virkninger, de forventes at have på deres digitale operationelle modstandsdygtighed.

  2. De finansielle enheder foretager gennemgange af IKT-relaterede hændelser, efter at en større IKT-relateret hændelse forstyrrer deres kerneaktiviteter, analyserer årsagerne til forstyrrelserne og identificerer nødvendige forbedringer af IKT-operationerne eller inden for rammerne af den i artikel 11 omhandlede politik for IKT-driftsstabilitet.

Finansielle enheder, som ikke er mikrovirksomheder, underretter på anmodning de kompetente myndigheder om ændringer, der er blevet gennemført efter gennemgange af IKT–relaterede hændelser som omhandlet i første afsnit.

I forbindelse med de i første afsnit omhandlede gennemgange af IKT-relaterede hændelser skal det fastslås, om de fastlagte procedurer er blevet fulgt, og om de iværksatte foranstaltninger har været effektive, herunder i forhold til følgende:

a)

den hastighed, med hvilken der er blevet sat ind over for sikkerhedsvarsler, og med hvilken virkningerne af IKT-relaterede hændelser og deres omfang er blevet fastslået

b)

kvaliteten og hastigheden af udførelsen af en kriminalteknisk analyse, hvor det skønnes hensigtsmæssigt

c)

effektiviteten af den finansielle enheds fejlafhjælpning i forbindelse med hændelser

d)

effektiviteten af den interne og eksterne kommunikation.

  1. Erfaringer fra test af digital operationel modstandsdygtighed, som foretages i overensstemmelse med artikel 26 og 27, og fra faktiske IKT-relaterede hændelser, navnlig cyberangreb, samt udfordringer i forbindelse med aktiveringen af planer for IKT-driftsstabilitet og planer for IKT-indsats og -genopretning skal sammen med relevante oplysninger, der udveksles med modparter, og som vurderes i forbindelse med tilsynsmæssige gennemgange, løbende indarbejdes i IKT-risikovurderingsprocessen. Disse resultater danner grundlag for passende gennemgange af relevante komponenter i den ramme for IKT-risikostyring, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1.

  2. De finansielle enheder overvåger effektiviteten af gennemførelsen af deres strategi for digital operationel modstandsdygtighed, jf. artikel 6, stk. 8. De kortlægger IKT-risikoens udvikling over tid, analyserer hyppigheden, typerne, omfanget af og udviklingen i IKT-relaterede hændelser, navnlig cyberangreb og mønstre forbundet hermed, med henblik på at forstå graden af IKT-risikoeksponering, navnlig i forbindelse med kritiske eller vigtige funktioner, og forbedre den finansielle enheds cybermodenhed og cyberberedskab.

  3. Højtstående IKT-personale skal mindst én gang om året aflægge rapport til ledelsesorganet om de i stk. 3 omhandlede resultater og fremsætte anbefalinger.

  4. De finansielle enheder udvikler programmer til bevidstgørelse om IKT-sikkerhed og kurser i digital operationel modstandsdygtighed som obligatoriske moduler i deres personaleuddannelsesordninger. Disse programmer og kurser skal omfatte alle medarbejdere og den øverste ledelse og skal have en grad af kompleksitet, der svarer til deres opgavers ansvarsområde. Hvis det er relevant, inddrager finansielle enheder også tredjepartsudbydere af IKT-tjenester i deres relevante uddannelsesordninger i overensstemmelse med artikel 30, stk. 2, litra i).

  5. Finansielle enheder, der ikke er mikrovirksomheder, overvåger løbende den relevante teknologiske udvikling også med henblik på at forstå den mulige virkning af indførelsen af sådanne nye teknologier for kravene til IKT-sikkerhed og digital operationel modstandsdygtighed. De skal holde sig ajour med de seneste IKT-risikostyringsprocesser for effektivt at bekæmpe aktuelle eller nye former for cyberangreb.

→ Fuld officiel tekst på EUR-Lex

Se også

Præambel og betragtninger

Gratis GDPR Kursus

Tilmeld dig GDPR.DK’s gratis kursus. Et forløb med +12 lektioner via mail. Se privatlivspolitik.

Gratis kursus via Email