Powered by .legal

Artikel 45 – Ordninger for informationsudveksling af oplysninger og efterretninger om cybertrusler

Kort fortalt

De finansielle enheder kan indbyrdes udveksle oplysninger og efterretninger om cybertrusler, herunder kompromitteringsindikatorer, taktikker, teknikker og procedurer, cybersikkerhedsvarsler og konfigurationsværktøjer, i det omfang en sådan udveksling af oplysninger og efterretninger: a) har til formål at forbedre finansielle enheders digitale operationelle modstandsdygtighed, navnlig ved at øge bevidstheden om…

Ofte stillede spørgsmål

Hvad handler Artikel 45 – Ordninger for informationsudveksling af oplysninger og efterretninger om cybertrusler om?

De finansielle enheder kan indbyrdes udveksle oplysninger og efterretninger om cybertrusler, herunder kompromitteringsindikatorer, taktikker, teknikker og procedurer, cybersikkerhedsvarsler og konfigurationsværktøjer, i det omfang en sådan udveksling af oplysninger og efterretninger: a) har til formål at forbedre finansielle enheders digitale operationelle modstandsdygtighed, navnlig ved at øge bevidstheden om…

Hvor finder jeg den officielle tekst?

Den fulde officielle tekst findes på EUR-Lex. GDPR.DK's gengivelse er et læsevenligt opslagsværk og har ingen selvstændig retsvirkning.

Kilde og version

Den officielle danske tekst følger 2022-12-27 (32022R2554).

Den officielle ordlyd

Artikel 45

  1. De finansielle enheder kan indbyrdes udveksle oplysninger og efterretninger om cybertrusler, herunder kompromitteringsindikatorer, taktikker, teknikker og procedurer, cybersikkerhedsvarsler og konfigurationsværktøjer, i det omfang en sådan udveksling af oplysninger og efterretninger:

a)

har til formål at forbedre finansielle enheders digitale operationelle modstandsdygtighed, navnlig ved at øge bevidstheden om cybertrusler, begrænse eller hindre cybertruslernes spredningsevne, understøtte forsvarskapaciteter, teknikker til detektion af trusler, strategier for afbødning eller indsats- og genopretningsfaser

b)

finder sted inden for betroede fællesskaber af finansielle enheder

c)

gennemføres gennem ordninger for informationsudveksling, der beskytter de udvekslede oplysningers potentielt sensitive karakter, og som er omfattet af adfærdsregler med fuld respekt for forretningshemmeligheder, beskyttelse af personoplysninger i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 og retningslinjer for konkurrencepolitikken.

  1. Med henblik på stk. 1, litra c), fastlægger ordningerne for informationsudveksling betingelserne for deltagelse og fastsætter, hvor det er relevant, de nærmere bestemmelser om inddragelse af offentlige myndigheder og om den egenskab, i hvilken de kan indgå i ordninger for informationsudveksling, om inddragelse af tredjepartsudbydere af IKT-tjenester og om operationelle elementer, herunder anvendelsen af særlige IT-platforme.

  2. De finansielle enheder underretter de kompetente myndigheder om deres deltagelse i de i stk. 1 omhandlede ordninger for informationsudveksling efter validering af deres medlemskab eller, alt efter hvad der er relevant, ophør af deres medlemskab, når det træder i kraft.

→ Fuld officiel tekst på EUR-Lex

Se også

Præambel og betragtninger

Gratis GDPR Kursus

Tilmeld dig GDPR.DK’s gratis kursus. Et forløb med +12 lektioner via mail. Se privatlivspolitik.

Gratis kursus via Email