Powered by .legal

Artikel 54 – Offentliggørelse af administrative sanktioner

Kort fortalt

De kompetente myndigheder offentliggør uden unødigt ophold på deres officielle websteder enhver afgørelse om pålæggelse af en administrativ sanktion, som ikke kan påklages, efter at modtageren af sanktionen er blevet underrettet om afgørelsen. 2. Den i stk. 1 omhandlede offentliggørelse omfatter oplysninger om overtrædelsens type og art, de ansvarlige personers identitet samt de pålagte sanktioner. 3. Hvis den…

Ofte stillede spørgsmål

Hvad handler Artikel 54 – Offentliggørelse af administrative sanktioner om?

De kompetente myndigheder offentliggør uden unødigt ophold på deres officielle websteder enhver afgørelse om pålæggelse af en administrativ sanktion, som ikke kan påklages, efter at modtageren af sanktionen er blevet underrettet om afgørelsen. 2. Den i stk. 1 omhandlede offentliggørelse omfatter oplysninger om overtrædelsens type og art, de ansvarlige personers identitet samt de pålagte sanktioner. 3. Hvis den…

Hvor finder jeg den officielle tekst?

Den fulde officielle tekst findes på EUR-Lex. GDPR.DK's gengivelse er et læsevenligt opslagsværk og har ingen selvstændig retsvirkning.

Kilde og version

Den officielle danske tekst følger 2022-12-27 (32022R2554).

Den officielle ordlyd

Artikel 54

  1. De kompetente myndigheder offentliggør uden unødigt ophold på deres officielle websteder enhver afgørelse om pålæggelse af en administrativ sanktion, som ikke kan påklages, efter at modtageren af sanktionen er blevet underrettet om afgørelsen.

  2. Den i stk. 1 omhandlede offentliggørelse omfatter oplysninger om overtrædelsens type og art, de ansvarlige personers identitet samt de pålagte sanktioner.

  3. Hvis den kompetente myndighed efter en vurdering i det enkelte tilfælde finder, at offentliggørelse af identiteten, hvis der er tale om juridiske personer, eller af identiteten og personoplysninger, hvis der er tale om fysiske personer, vil være uforholdsmæssig, herunder omfatte risici i forbindelse med beskyttelsen af personoplysninger, vil bringe de finansielle markeders stabilitet eller gennemførelsen af en igangværende strafferetlig efterforskning i fare eller, i det omfang skaden kan fastslås, vil forvolde uforholdsmæssig stor skade på den involverede person, tager den en af følgende løsninger i anvendelse med hensyn til afgørelsen om at pålægge en administrativ sanktion:

a)

udsætte offentliggørelsen heraf, indtil enhver begrundelse for at undlade offentliggørelse er bortfaldet

b)

offentliggøre den anonymt i overensstemmelse med national ret eller

c)

undlade at offentliggøre den, hvis mulighederne i litra a) og b) enten anses for at være utilstrækkelige til at sikre, at de finansielle markeders stabilitet ikke på nogen måde bringes i fare, eller hvis en sådan offentliggørelse ikke står i et rimeligt forhold til den pålagte sanktions mildhed.

  1. I tilfælde af en afgørelse om at offentliggøre en administrativ sanktion anonymt i overensstemmelse med stk. 3, litra b), kan offentliggørelsen af de relevante oplysninger udskydes.

  2. Hvis en kompetent myndighed offentliggør en afgørelse om at pålægge en administrativ sanktion, der kan indbringes for de relevante judicielle myndigheder, lægger de kompetente myndigheder straks denne oplysning på deres officielle websted sammen med eventuelle efterfølgende oplysninger om resultatet af denne indbringelse på et senere tidspunkt. En judiciel afgørelse, som annullerer en afgørelse om at pålægge en administrativ sanktion, skal også offentliggøres.

  3. Kompetente myndigheder sikrer, at enhver offentliggørelse som omhandlet i stk. 1-4 kun er tilgængelig på deres officielle websted i den periode, der er nødvendig af hensyn til denne artikel. Denne periode må ikke overstige fem år efter offentliggørelsen.

→ Fuld officiel tekst på EUR-Lex

Se også

Præambel og betragtninger

Gratis GDPR Kursus

Tilmeld dig GDPR.DK’s gratis kursus. Et forløb med +12 lektioner via mail. Se privatlivspolitik.

Gratis kursus via Email