Powered by .legal

Artikel 60 – Ændringer af forordning (EU) nr. 648/2012

Kort fortalt

I forordning (EU) nr. 648/2012 foretages følgende ændringer: 1) I artikel 26 foretages følgende ændringer: a) Stk. 3 affattes således: »3. En CCP opretholder og anvender en sådan organisatorisk struktur, som er nødvendig til at sikre kontinuitet og regelmæssighed i leveringen af dens tjenesteydelser og udøvelsen af dens aktiviteter. Den anvender med henblik herpå hensigtsmæssige og forholdsmæssigt afpassede…

Ofte stillede spørgsmål

Hvad handler Artikel 60 – Ændringer af forordning (EU) nr. 648/2012 om?

I forordning (EU) nr. 648/2012 foretages følgende ændringer: 1) I artikel 26 foretages følgende ændringer: a) Stk. 3 affattes således: »3. En CCP opretholder og anvender en sådan organisatorisk struktur, som er nødvendig til at sikre kontinuitet og regelmæssighed i leveringen af dens tjenesteydelser og udøvelsen af dens aktiviteter. Den anvender med henblik herpå hensigtsmæssige og forholdsmæssigt afpassede…

Hvor finder jeg den officielle tekst?

Den fulde officielle tekst findes på EUR-Lex. GDPR.DK's gengivelse er et læsevenligt opslagsværk og har ingen selvstændig retsvirkning.

Kilde og version

Den officielle danske tekst følger 2022-12-27 (32022R2554).

Den officielle ordlyd

Artikel 60

I forordning (EU) nr. 648/2012 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 26 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 3 affattes således:

»3.   En CCP opretholder og anvender en sådan organisatorisk struktur, som er nødvendig til at sikre kontinuitet og regelmæssighed i leveringen af dens tjenesteydelser og udøvelsen af dens aktiviteter. Den anvender med henblik herpå hensigtsmæssige og forholdsmæssigt afpassede systemer, ressourcer og procedurer, herunder IKT-systemer, som styres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 (*2).

(*2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor og om ændring af forordning (EF) nr. 1060/2009, (EU) nr. 648/2012, (EU) nr. 600/2014, (EU) nr. 909/2014 og (EU) 2016/1011 (EUT L 333 af 27.12.2022, s. 1).« "

b)

Stk. 6 udgår.

2)

I artikel 34 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   En CCP udarbejder, gennemfører og opretholder en passende forretningskontinuitetsplan og en katastrofeberedskabsplan, som omfatter en politik for IKT-driftsstabilitet og planer for IKT-indsats og -genopretning, der indføres og gennemføres i overensstemmelse med forordning (EU) 2022/2554, og som har til formål at sikre opretholdelsen af dens funktioner, sikre rettidig genopretning af transaktioner og opfyldelse af CCP'ens forpligtelser.«

b)

Stk. 3, første afsnit, affattes således:

»3.   For at sikre ensartet anvendelse af denne artikel udarbejder ESMA efter høring af medlemmerne af ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer de elementer og krav, som forretningskontinuitetspolitikken og katastrofeberedskabsplanen mindst skal indeholde, eksklusive en politik for IKT-driftsstabilitet og IKT-katastrofeberedskabsplaner.«

3)

Artikel 56, stk. 3, første afsnit, affattes således:

»3.   For at sikre den ensartede anvendelse af denne artikel udarbejder ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer oplysningerne i ansøgningen om registrering, jf. stk. 1, dog ikke oplysningerne om krav til IKT-risikostyring.«

4)

Artikel 79, stk. 1 og 2, affattes således:

»1.   Et transaktionsregister skal identificere kilderne til operationelle risici og desuden reducere dem ved at udvikle passende systemer, kontroller og procedurer, herunder IKT-systemer, der styres i overensstemmelse med forordning (EU) 2022/2554.

2.   Et transaktionsregister udarbejder, gennemfører og opretholder en hensigtsmæssig forretningskontinuitetsplan og en katastrofeberedskabsplan, herunder en politik for IKT-driftsstabilitet og planer for IKT-indsats og -genopretning udarbejdet i overensstemmelse med forordning (EU) 2022/2554, som har til formål at sikre opretholdelsen af registrets funktioner og sikre rettidig genopretning af transaktioner og opfyldelse af transaktionsregistrets forpligtelser.«

5)

Artikel 80, stk. 1, udgår.

6)

Bilag I, afsnit II, ændres således:

a)

Litra a) og b) affattes således:

»a)

et transaktionsregister overtræder bestemmelserne i artikel 79, stk. 1, ved at undlade at identificere kilder til operationelle risici eller ved at undlade at reducere disse risici ved at udvikle passende systemer, kontroller og procedurer, herunder IKT-systemer, der styres i overensstemmelse med forordning (EU) 2022/2554

b)

et transaktionsregister overtræder bestemmelserne i artikel 79, stk. 2, ved at undlade at udarbejde, gennemføre eller opretholde en hensigtsmæssig forretningskontinuitetsplan og en katastrofeberedskabsplan udarbejdet i overensstemmelse med forordning (EU) 2022/2554, som har til formål at sikre opretholdelse af registrets funktioner, sikre rettidig genopretning af transaktioner og opfyldelse af transaktionsregistrets forpligtelser«.

b)

Litra c) udgår.

7)

Bilag III ændres således:

a)

Afsnit II ændres således:

i)

litra c) affattes således:

»c)

en niveau 2-CCP overtræder artikel 26, stk. 3, ved at undlade at opretholde eller anvende en organisatorisk struktur, som sikrer kontinuitet og regelmæssighed i leveringen af dens tjenesteydelser og udøvelsen af dens aktiviteter, eller ved at undlade at anvende hensigtsmæssige og forholdsmæssigt afpassede systemer, ressourcer og procedurer, herunder IKT-systemer, der styres i overensstemmelse med forordning (EU) 2022/2554«.

ii)

litra f) udgår.

b)

Afsnit III, litra a), affattes således:

»a)

en niveau 2-CCP overtræder artikel 34, stk. 1, ved at undlade at udarbejde, gennemføre eller opretholde en passende forretningskontinuitetsplan og en indsats- og genopretningsplan udarbejdet i overensstemmelse med forordning (EU) 2022/2554, som har til formål at sikre opretholdelsen af CCP'ens funktioner, sikre rettidig genopretning af alle transaktioner og opfyldelse af CCP'ens forpligtelser, og som mindst giver mulighed for at genoptage alle transaktioner fra det tidspunkt, hvor de blev afbrudt, for at give den pågældende CCP mulighed for at opretholde driftssikkerheden og gennemføre afvikling på den planlagte dato«.

→ Fuld officiel tekst på EUR-Lex

Se også

Præambel og betragtninger

Gratis GDPR Kursus

Tilmeld dig GDPR.DK’s gratis kursus. Et forløb med +12 lektioner via mail. Se privatlivspolitik.

Gratis kursus via Email