Den officielle tekst
(1)
I den digitale tidsalder understøtter informations- og kommunikationsteknologi (IKT) komplekse systemer, der anvendes i forbindelse med hverdagsaktiviteter. Den holder vores økonomier i gang i centrale sektorer, herunder den finansielle sektor, og fremmer det indre markeds funktion. Øget digitalisering og indbyrdes forbundethed forstærker også IKT-risiko, der gør samfundet som helhed og især det finansielle system mere sårbart over for cybertrusler eller IKT-forstyrrelser. Universel brug af IKT-systemer og en høj grad af digitalisering og konnektivitet er i dag vigtige kendetegn ved alle aktiviteter i Unionens finansielle enheder, men der skal gøres mere ved deres digitale modstandsdygtighed, og den skal integreres i deres bredere operationelle rammer.