Den officielle tekst
(12)
Denne forordning har til formål at konsolidere og opgradere kravene til IKT-risiko som en del af kravene til operationel risiko, som hidtil er blevet behandlet separat i forskellige EU-retsakter. Disse retsakter omfattede hovedkategorierne af finansiel risiko (f.eks. kreditrisiko, markedsrisiko, modpartskreditrisiko og likviditetsrisiko, risiko forbundet med markedsadfærd), men på tidspunktet for deres vedtagelse tacklede de ikke alle de komponenter, der indgår i operationel modstandsdygtighed, på fyldestgørende vis. I reglerne om operationel risiko blev der, da de blev yderligere udviklet i de pågældende EU-retsakter, ofte foretrukket en traditionel kvantitativ tilgang til risikohåndtering (dvs. ved at fastsætte et kapitalkrav til at dække IKT-risiko) frem for målrettede kvalitative regler for beskyttelses-, detektions-, inddæmnings-, genopretnings- og reparationskapaciteter som værn mod IKT-relaterede hændelser eller for indberetningskapaciteter og digitale testkapaciteter. Disse retsakter skulle primært omfatte og ajourføre væsentlige regler om tilsyn, markedsintegritet eller -adfærd. Ved at konsolidere og opgradere de forskellige regler om IKT-risici bør alle bestemmelser om digital risiko i den finansielle sektor for første gang blive samlet på en konsekvent måde i én enkelt lovgivningsmæssig retsakt. Denne forordning udfylder derfor hullerne eller afhjælper uoverensstemmelserne i nogle af de nævnte tidligere retsakter, herunder med hensyn til den heri anvendte terminologi, og henviser eksplicit til IKT-risiko gennem målrettede regler om kapaciteter til IKT-risikostyring, indberetning af hændelser, test af operationel modstandsdygtighed, samt overvågning af IKT-tredjepartsrisiko. Denne forordning bør således også øge bevidstheden om IKT-risiko og anerkende, at IKT-hændelser og manglende operationel modstandsdygtighed potentielt kan udgøre en fare for finansielle enheders soliditet.