Powered by .legal

Betragtning 18

Den officielle tekst

(18)

For at muliggøre tværsektoriel læring og for effektivt at udnytte andre sektorers erfaringer med håndtering af cybertrusler bør de finansielle enheder, der er omhandlet i direktiv (EU) 2022/2555, fortsat indgå i nævnte direktivs »økosystem« (f.eks. samarbejdsgruppen og enheder, der håndterer IT-sikkerhedshændelser (CSIRT’er)). ESA’er og nationale kompetente myndigheder bør have mulighed for at deltage i de strategiske politiske drøftelser og det tekniske arbejde i samarbejdsgruppen i henhold til nævnte direktiv og for at udveksle oplysninger og samarbejde yderligere med de centrale kontaktpunkter, der er udpeget eller oprettet i overensstemmelse med nævnte direktiv. De kompetente myndigheder i henhold til denne forordning bør også rådføre sig med og samarbejde med CSIRT’erne. De kompetente myndigheder bør også kunne anmode om teknisk rådgivning hos de kompetente myndigheder, der er udpeget eller oprettet i overensstemmelse med henhold til direktiv (EU) 2022/2555, og etablere samarbejdsordninger, der har til formål at sikre effektive og hurtigt reagerende koordineringsmekanismer.

→ Fuld tekst på EUR-Lex

Gratis GDPR Kursus

Tilmeld dig GDPR.DK’s gratis kursus. Et forløb med +12 lektioner via mail. Se privatlivspolitik.

Gratis kursus via Email