Den officielle tekst
(56)
For at opnå et højt niveau af digital operationel modstandsdygtighed og skabe overensstemmelse med både de relevante internationale standarder (f.eks. G7 Fundamental Elements for Threat-Led Penetration Testing) og de rammer, der anvendes i Unionen, f.eks. TIBER-EU, bør finansielle enheder regelmæssigt teste deres IKT-systemer og medarbejdere med IKT-relaterede ansvar med hensyn til effektiviteten af deres forebyggelses-, detektions-, indsats- og genopretningskapaciteter for at afsløre og afhjælpe potentielle IKT-sårbarheder. For at afspejle de forskelle, der eksisterer på tværs af og inden for de forskellige finansielle delsektorer, for så vidt angår de finansielle enheders niveau af cybersikkerhedsberedskab, bør test omfatte en bred vifte af værktøjer og tiltag, der spænder lige fra vurderingen af grundlæggende krav (f.eks. sårbarhedsvurderinger og -scanninger, open source-analyser, vurderinger af netsikkerhed, mangelanalyser, fysiske sikkerhedsgennemgange, spørgeskemaer og scanningssoftwareløsninger, gennemgange af kildekoder når det er praktisk muligt, scenariebaserede test, kompatibilitetstest, præstationstest eller end-to-end-test) til mere avancerede test ved hjælp af TLPT. En sådan avanceret test bør kun kræves af finansielle enheder, der set fra et IKT-perspektiv er modne nok til at kunne gennemføre den på en rimelig måde. Den test af digital operationel modstandsdygtighed, der kræves i henhold til denne forordning, bør således være mere krævende for de finansielle enheder, der opfylder kriterierne i denne forordning (f.eks. store, systemiske og IKT-modne kreditinstitutter, børser, værdipapircentraler og centrale modparter) end for andre finansielle enheder. Samtidig bør test af digital operationel modstandsdygtighed ved hjælp af TLPT være mere relevant for finansielle enheder, der opererer inden for centrale delsektorer for finansielle tjenesteydelser, og som spiller en systemisk rolle (f.eks. betalinger, bankvirksomhed samt clearing og afvikling), og mindre relevant for andre delsektorer (f.eks. kapitalforvaltere og kreditvurderingsbureauer).