Kort fortalt
Under dansk jurisdiktion hører enheder, der er omfattet af lovens anvendelsesområde, og som er etableret i Danmark, jf. dog stk. 2. Stk. 2. DNS-tjenesteudbydere, topdomænenavneadministratorer, enheder, der leverer domænenavnsregistreringstjenester, og udbydere af henholdsvis cloudcomputingtjenester, datacentertjenester, indholdsleveringsnetværk, administrerede tjenester, administrerede sikkerhedstjenester,…
Ofte stillede spørgsmål
Hvad handler § 2 i NIS 2-loven om?
Under dansk jurisdiktion hører enheder, der er omfattet af lovens anvendelsesområde, og som er etableret i Danmark, jf. dog stk. 2. Stk. 2. DNS-tjenesteudbydere, topdomænenavneadministratorer, enheder, der leverer domænenavnsregistreringstjenester, og udbydere af henholdsvis cloudcomputingtjenester, datacentertjenester, indholdsleveringsnetværk, administrerede tjenester, administrerede sikkerhedstjenester,…
Hvor finder jeg den officielle tekst?
Den fulde officielle tekst findes på Retsinformation. GDPR.DK's gengivelse er et læsevenligt opslagsværk og har ingen selvstændig retsvirkning.
Kilde og version
Den officielle tekst følger LOV nr. 434 af 6. maj 2025.
Den officielle ordlyd
§ 2. Under dansk jurisdiktion hører enheder, der er omfattet af lovens anvendelsesområde, og som er etableret i Danmark, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. DNS-tjenesteudbydere, topdomænenavneadministratorer, enheder, der leverer domænenavnsregistreringstjenester, og udbydere af henholdsvis cloudcomputingtjenester, datacentertjenester, indholdsleveringsnetværk, administrerede tjenester, administrerede sikkerhedstjenester, onlinemarkedspladser, onlinesøgemaskiner og platforme for sociale netværkstjenester, der har deres hovedforretningssted i Danmark, jf. stk. 3, hører under dansk jurisdiktion.
Stk. 3. En enhed som nævnt i stk. 2 anses for at have sit hovedforretningssted i Den Europæiske Union i den medlemsstat, hvor beslutningerne vedrørende foranstaltningerne til styring af cybersikkerhedsrisici overvejende træffes. Kan en sådan medlemsstat ikke fastslås, eller hvis sådanne beslutninger ikke træffes i Den Europæiske Union, anses hovedforretningsstedet for at være i den medlemsstat, hvor der udføres cybersikkerhedsoperationer. Kan en sådan medlemsstat ikke fastslås, anses hovedforretningsstedet for at være i den medlemsstat, hvor den pågældende enheds forretningssted med det største antal ansatte i Den Europæiske Union er beliggende.
Stk. 4. Er en enhed som nævnt i stk. 2 ikke etableret i Den Europæiske Union, men udbyder tjenester inden for Unionen, herunder i Danmark, skal enheden udpege en repræsentant, der er etableret i en af de medlemsstater i Unionen, hvor enhedens tjenester udbydes. Er repræsentanten etableret i Danmark, hører enheden under dansk jurisdiktion. Er der ikke udpeget en repræsentant efter 1. pkt., anses enheden for at høre under jurisdiktionen i de medlemsstater, hvor tjenesterne udbydes.
→ Fuld officiel tekst på Retsinformation
Se kapitlet 1 – Anvendelsesområde, jurisdiktion, definitioner m.v.