Kort fortalt
AI-kontoret og medlemsstaterne skal tilskynde til og lette frivillige adfærdskodekser, der kan anvende nogle af eller alle højrisiko-kravene i kapitel 3, afdeling 2, på AI-systemer, der ikke er højrisiko. Kodekserne kan også gælde frivillige krav til alle AI-systemer, fx om EU’s etiske retningslinjer, miljømæssig bæredygtighed, AI-færdigheder, inklusiv udformning og beskyttelse af sårbare personer. Udbydere, idriftsættere og organisationer kan udarbejde dem. Der skal tages hensyn til SMV’ers og SMC’ers behov.
Det betyder i praksis
Adfærdskodekser er frivillige. Men en virksomhed, der leverer AI uden for højrisiko-reglerne, kan vælge at forpligte sig på nogle af dem, fx for at vise kunderne, at AI-systemet er udviklet ansvarligt.
Ofte stillede spørgsmål
Er adfærdskodekser efter AI Act obligatoriske?
Nej. Artiklen handler om frivillig anvendelse af specifikke krav. De kan udarbejdes af individuelle udbydere eller idriftsættere, deres organisationer eller begge, med inddragelse af interessenter som civilsamfund og akademiske miljøer.
Kan en adfærdskodeks omfatte flere AI-systemer?
Ja. En kodeks kan omfatte et eller flere AI-systemer, når de har ensartede tilsigtede formål. Den kan udarbejdes af udbydere, idriftsættere eller deres organisationer, også i samarbejde med civilsamfundet og den akademiske verden.
Relevante betragtninger
Relaterede bestemmelser
- Artikel 96 – Retningslinjer fra Kommissionen om gennemførelsen af denne forordning
- Artikel 99 – Sanktioner
Den officielle ordlyd
1.
AI-kontoret og medlemsstaterne tilskynder til og letter udarbejdelsen af adfærdskodekser, herunder tilhørende forvaltningsmekanismer, der har til formål at fremme frivillig anvendelse af visse af eller alle de i kapitel III, afdeling 2, fastsatte krav på AI-systemer, der ikke er højrisiko-AI-systemer, under hensyntagen til de tilgængelige tekniske løsninger og industriens bedste praksis, der gør det muligt at anvende sådanne krav.
2.
AI-kontoret og medlemsstaterne letter udarbejdelsen af adfærdskodekser vedrørende frivillig anvendelse, herunder fra idriftsætternes side, af specifikke krav til alle AI-systemer på grundlag af klare mål og centrale resultatindikatorer til måling af realiseringen af disse mål, herunder elementer såsom, men ikke begrænset til:
a)
relevante elementer fastsat i Unionens etiske retningslinjer for troværdig AI
b)
vurdering og minimering af AI-systemers indvirkning på miljømæssig bæredygtighed, herunder med hensyn til energieffektiv programmering og teknikker til effektiv udformning, træning og anvendelse af AI
c)
fremme af AI-færdigheder, navnlig hos personer, der beskæftiger sig med udvikling, drift og anvendelse af AI
d)
fremme af en inklusiv og mangfoldig udformning af AI-systemer, herunder gennem oprettelse af inklusive og mangfoldige udviklingsteams og fremme af interessenters inddragelse i denne proces
e)
vurdering og forebyggelse af, at AI-systemer har negativ indvirkning på sårbare personer eller grupper af sårbare personer, herunder for så vidt angår tilgængelighed for personer med handicap, samt på ligestilling mellem kønnene.
3.
Adfærdskodekser kan udarbejdes af individuelle udbydere eller idriftsættere af AI-systemer, af organisationer, der repræsenterer dem, eller af begge, herunder med inddragelse af eventuelle interesserede parter og deres repræsentative organisationer, herunder civilsamfundsorganisationer og den akademiske verden. Adfærdskodekser kan omfatte et eller flere AI-systemer under hensyntagen til ligheden mellem de relevante systemers tilsigtede formål.
4.
Når AI-kontoret og medlemsstaterne tilskynder til og letter udarbejdelsen af adfærdskodekser, tager de hensyn til SMV’ers, herunder iværksættervirksomheders, og SMC’ers særlige interesser og behov.
Den konsoliderede danske tekst følger 2026-07-27 (CELEX 02024R1689-20260727).