Powered by .legal

Artikel 12 – Registrering

Kort fortalt

Højrisiko-AI-systemer skal kunne registrere hændelser automatisk i logfiler. Logningen skal understøtte sporbarhed, risikovurdering og overvågning af systemets drift.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad handler Artikel 12 – Registrering om?

Højrisiko-AI-systemer skal kunne registrere hændelser automatisk i logfiler. Logningen skal understøtte sporbarhed, risikovurdering og overvågning af systemets drift.

Hvor finder jeg den officielle tekst?

Den fulde konsoliderede tekst findes på EUR-Lex. GDPR.DK's gengivelse er et læsevenligt opslagsværk og har ingen selvstændig retsvirkning.

Kilde og version

Den konsoliderede danske tekst følger 2026-07-27 (CELEX 02024R1689-20260727).

Den konsoliderede ordlyd

1.  

Højrisiko-AI-systemer skal teknisk muliggøre automatisk registrering af hændelser (»logfiler«) under systemets levetid.

2.  

For at sikre en passende grad af sporbarhed i højrisiko-AI-systemets funktion i forhold til systemets tilsigtede formål skal logningskapaciteten muliggøre registrering af hændelser, der er relevante for:

a) 

identifikation af situationer, der kan medføre, at højrisiko-AI-systemet udgør en risiko som omhandlet i artikel 79, stk. 1, eller en væsentlig ændring

b) 

lettelse af overvågningen efter omsætningen, jf. artikel 72, og

c) 

overvågning af driften af højrisiko-AI-systemer, jf. artikel 26, stk. 5.

3.  

For så vidt angår de højrisiko-AI-systemer, der er omhandlet i bilag III, punkt 1, litra a), omfatter logningskapaciteten som minimum:

a) 

registrering af tidsperioden for hver anvendelse af systemet (startdato og -klokkeslæt samt slutdato og -klokkeslæt for hver anvendelse)

b) 

den referencedatabase, med hvilken systemet har sammenholdt inputdata

c) 

de inputdata, som i søgningen har givet et match

d) 

identifikation af de fysiske personer, der er involveret i verifikationen af resultaterne, jf. artikel 14, stk. 5.

→ Fuld konsolideret tekst på EUR-Lex

Gratis GDPR Kursus

Tilmeld dig GDPR.DK’s gratis kursus. Et forløb med +12 lektioner via mail. Se privatlivspolitik.

Gratis kursus via Email