Kort fortalt
Artikel 50 stiller fire gennemsigtighedskrav. Udbydere skal sikre, at AI-systemer, der taler direkte med mennesker, gør det klart, at det er AI, medmindre det er indlysende, og at systemer, der genererer lyd, billeder, video eller tekst, mærker outputtet maskinlæsbart som kunstigt. Idriftsættere skal underrette personer, der udsættes for følelsesgenkendelse eller biometrisk kategorisering, og oplyse, at deepfakes og AI-tekster om samfundsspørgsmål til offentligheden er kunstigt skabt eller manipuleret. Oplysningen skal gives klart og synligt senest ved første kontakt.
Det betyder i praksis
Afklar, om I er udbyder, der skal bygge gennemsigtigheden ind i produktet, eller idriftsætter, der selv skal oplyse ved brug. Planlæg, hvor og hvordan oplysningen vises, så den er på plads ved første kontakt og lever op til tilgængelighedskrav. Pligterne gælder også, selv om systemet er et højrisiko-system, og de erstatter ikke andre oplysningspligter i EU-ret eller national ret (stk. 6).
Eksempel
En dansk webshop sætter en AI-chatbot på sin side. Leverandøren skal sikre, at kunderne får at vide, at de taler med AI, medmindre det er indlysende. Webshoppen offentliggør også en realistisk AI-genereret video, hvor en rigtig medarbejder tilsyneladende siger noget, vedkommende aldrig har sagt. Det er en deepfake, så webshoppen skal oplyse, at videoen er kunstigt skabt.
Ofte stillede spørgsmål
Skal alle AI-genererede tekster mærkes?
Nej. Idriftsætterens oplysningspligt for tekst gælder kun tekst, der offentliggøres for at informere offentligheden om spørgsmål af offentlig interesse, og den bortfalder, hvis teksten har været gennem menneskelig gennemgang eller redaktionel kontrol, og en person har det redaktionelle ansvar. Udbydere af systemer, der genererer tekst, skal dog stadig mærke outputtet maskinlæsbart (stk. 2), medmindre systemet fx kun udfører standardredigering eller ikke ændrer inputtet væsentligt.
Skal et AI-genereret billede i en reklame mærkes?
Det afhænger af, om billedet er en deepfake, altså ligner faktiske personer, genstande, steder eller begivenheder og fejlagtigt fremstår ægte. Så skal idriftsætteren oplyse, at det er skabt eller manipuleret af AI. Er det en del af et oplagt kunstnerisk, kreativt, satirisk eller fiktivt værk, er oplysningen begrænset til at angive, at der er genereret indhold, på en måde der ikke ødelægger oplevelsen. Udbyderen skal desuden sikre maskinlæsbar mærkning af outputtet efter stk. 2, medmindre en af undtagelserne dér gælder.
Hvornår begynder reglerne i artikel 50 at gælde?
Fra 2. august 2026, som er den generelle anvendelsesdato (artikel 113, stk. 2). Udbydere af systemer, der genererer syntetisk indhold, og som var på markedet før denne dato, har dog til 2. december 2026 til at opfylde stk. 2 om maskinlæsbar mærkning (artikel 111, stk. 4).
Relevante betragtninger
Relaterede bestemmelser
- Artikel 5 – Forbudte former for AI-praksis
- Artikel 3 – Definitioner
- Artikel 56 – Praksiskodekser
- Artikel 99 – Sanktioner
Den officielle ordlyd
1.
Udbydere skal sikre, at AI-systemer, der er tilsigtet at interagere direkte med fysiske personer, udformes og udvikles på en sådan måde, at de pågældende fysiske personer oplyses om, at de interagerer med et AI-system, medmindre dette er indlysende ud fra en rimeligt velinformeret, opmærksom og forsigtig fysisk persons synspunkt ud fra omstændighederne og anvendelsessammenhængen. Denne forpligtelse finder ikke anvendelse på AI-systemer, der ved lov er godkendt til at afsløre, forebygge, efterforske eller retsforfølge strafbare handlinger, med forbehold af passende sikkerhedsforanstaltninger for tredjemands rettigheder og friheder, medmindre disse systemer er tilgængelige for offentligheden med henblik på at anmelde en strafbar handling.
2.
Udbydere af AI-systemer, herunder AI-systemer til almen brug, der genererer syntetisk lyd-, billed-, video- eller tekstindhold, sikrer, at AI-systemets output er mærket i et maskinlæsbart format og kan spores som kunstigt genereret eller manipuleret. Udbyderne sikrer, at deres tekniske løsninger er effektive, interoperable, robuste og pålidelige, i det omfang dette er teknisk muligt, under hensyntagen til de særlige forhold og begrænsninger for forskellige typer indhold, gennemførelsesomkostningerne og det generelt anerkendte aktuelle tekniske niveau, som kan være afspejlet i relevante tekniske standarder. Denne forpligtelse finder ikke anvendelse, i det omfang AI-systemerne udfører en hjælpefunktion med henblik på standardredigering eller ikke i væsentlig grad ændrer de inputdata, der leveres af idriftsætteren eller semantikken heraf, eller, hvis det ved lov er tilladt for at afsløre, forebygge, efterforske eller retsforfølge strafbare handlinger.
3.
Idriftsættere af et system til følelsesgenkendelse eller et system til biometrisk kategorisering underretter de fysiske personer, der udsættes herfor, om driften af systemet og behandler personoplysningerne i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 og (EU) 2018/1725 og direktiv (EU) 2016/680, alt efter hvad der er relevant. Denne forpligtelse finder ikke anvendelse på AI-systemer, der anvendes til biometrisk kategorisering og følelsesgenkendelse, og som i ved lov er godkendt til at afsløre, forebygge eller efterforske strafbare handlinger, med forbehold af passende sikkerhedsforanstaltninger for tredjemands rettigheder og frihedsrettigheder og i overensstemmelse med EU-retten.
4.
Idriftsættere af et AI-system, der genererer eller manipulerer billed-, lyd- eller videoindhold, der udgør en deepfake, skal oplyse, at indholdet er blevet genereret kunstigt eller manipuleret. Denne forpligtelse gælder ikke, hvis anvendelsen ved lov er tilladt for at afsløre, forebygge, efterforske eller retsforfølge strafbare handlinger. Hvis indholdet er en del af et oplagt kunstnerisk, kreativt, satirisk, fiktivt eller tilsvarende arbejde eller program, er gennemsigtighedsforpligtelserne i dette stykke begrænset til oplysning om eksistensen af sådant genereret eller manipuleret indhold på en passende måde, der ikke er til gene for visningen eller nydelsen af værket.
Idriftsættere af et AI-system, der genererer eller manipulerer tekst, der offentliggøres med det formål at informere offentligheden om spørgsmål af offentlig interesse, skal oplyse, at teksten er blevet kunstigt genereret eller manipuleret. Denne forpligtelse finder ikke anvendelse, hvis anvendelsen ved lov er tilladt for at afsløre, forebygge, efterforske eller retsforfølge strafbare handlinger, eller hvis det AI-genererede indhold har gennemgået en proces med menneskelig gennemgang eller redaktionel kontrol, og hvis en fysisk eller juridisk person har det redaktionelle ansvar for offentliggørelsen af indholdet.
5.
De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1-4, gives til de pågældende fysiske personer på en klar og synlig måde senest på tidspunktet for den første interaktion eller eksponering. Oplysningerne skal være i overensstemmelse med gældende tilgængelighedskrav.
6.
Stk. 1-4 berører ikke kravene og forpligtelserne i kapitel III og berører ikke andre gennemsigtighedsforpligtelser, der er fastsat i EU-retten eller national ret, for idriftsættere af AI-systemer.
7.
Kommissionen tilskynder til og letter udarbejdelsen af praksiskodekser på EU-plan for at lette en effektiv gennemførelse af forpligtelserne vedrørende påvisning, markering og mærkning af kunstigt genereret eller manipuleret indhold. Kommissionen vurderer under størst mulig hensyntagen til AI-udvalgets udtalelse, om overholdelse af disse praksiskodekser er tilstrækkelig til at sikre overholdelse af de forpligtelser, der er fastsat i denne artikels stk. 2 og 4, i overensstemmelse med proceduren i artikel 56, stk. 6. Hvis Kommissionen finder, at praksiskodeksen ikke er tilstrækkelig, kan den vedtage en gennemførelsesretsakt, der præciserer de fælles regler for gennemførelsen af disse forpligtelser efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 98, stk. 2.
Den konsoliderede danske tekst følger 2026-07-27 (CELEX 02024R1689-20260727).