Kort fortalt
Hvert land skal senest den 17. januar 2026 lave en risikovurdering og derefter gentage den efter behov og mindst hvert fjerde år. Den bruges til at identificere kritiske enheder og til at hjælpe dem med foranstaltninger, og den skal dække naturlige og menneskeskabte risici, herunder ulykker, naturkatastrofer, folkesundhedskriser og hybride trusler. Landet stiller relevante dele af vurderingen til rådighed for de udpegede enheder og melder resultaterne pr. sektor til Kommissionen inden for tre måneder.
Det betyder i praksis
Som kritisk enhed skal I modtage de dele af statens vurdering, der er relevante for jer, og bruge dem i jeres egen risikovurdering. Direktivet siger ikke, hvilken myndighed der leverer dem.
Ofte stillede spørgsmål
Får en kritisk enhed adgang til statens risikovurdering?
Ja, de relevante elementer. Landet skal stille dem til rådighed, hvor det er relevant gennem det centrale kontaktpunkt, og sikre, at oplysningerne hjælper enheden med dens egen risikovurdering (artikel 12) og med foranstaltningerne (artikel 13). Det er ikke hele vurderingen, der skal deles.
Hvem laver listen over væsentlige tjenester?
Kommissionen skulle senest den 17. november 2023 vedtage en delegeret retsakt med en ikke-udtømmende liste over væsentlige tjenester i bilagets sektorer. Listens indhold står i retsakten, ikke i direktivet. Landene kan føje flere tjenester til (artikel 7, stk. 2).
Hvilke andre vurderinger skal landet tage med i betragtning?
Som minimum den generelle risikovurdering efter EU's civilbeskyttelsesafgørelse, relevante sektorvurderinger fra andre EU-regler, afhængigheder mellem sektorer, også på tværs af grænser, og oplysninger om hændelser, der er anmeldt efter artikel 15.
Relevante betragtninger
Relaterede bestemmelser
- Artikel 4 – Strategi for kritiske enheders modstandsdygtighed
- Artikel 6 – Identifikation af kritiske enheder
- Artikel 12 – Kritiske enheders risikovurdering
Den officielle ordlyd
Artikel 5
- Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 23 senest den 17. november 2023 for at supplere dette direktiv ved at udarbejde en ikkeudtømmende liste over væsentlige tjenester i sektorerne og delsektorerne anført i bilaget. De kompetente myndigheder bruger denne liste over væsentlige tjenester til at foretage en risikovurdering (»medlemsstatsrisikovurdering«) senest den 17. januar 2026, når det er nødvendigt efterfølgende, og mindst hvert fjerde år. De kompetente myndigheder bruger medlemsstatsrisikovurderinger med henblik på at identificere kritiske enheder i overensstemmelse med artikel 6 og til at bistå disse kritiske enheder med at træffe foranstaltninger i henhold til artikel 13.
Medlemsstatsrisikovurderinger skal tage højde for de relevante naturlige og menneskeskabte risici, herunder af tværsektoriel eller grænseoverskridende karakter, ulykker, naturkatastrofer, folkesundhedskriser og hybride trusler eller andre antagonistiske trusler, herunder terrorhandlinger som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 (32).
- Ved foretagelse af medlemsstatsrisikovurderinger tager medlemsstaterne mindst hensyn til følgende:
a) | den generelle risikovurdering, som foretages i henhold til artikel 6, stk. 1, i afgørelse nr. 1313/2013/EU |
b) | andre relevante risikovurderinger, der foretages i overensstemmelse med kravene i de relevante sektorspecifikke EU-retsakter, herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1938 (33) og (EU) 2019/941 (34) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF (35) og 2012/18/EU (36) |
c) | de relevante risici som følge af omfanget af afhængighed mellem de sektorer, der er anført i bilaget, herunder som følge af omfanget af afhængighed af enheder beliggende i andre medlemsstater og tredjelande, og den indvirkning, som en betydelig forstyrrelse i en sektor kan have på andre sektorer, herunder eventuelle betydelige risici for borgerne og det indre marked |
d) | eventuelle oplysninger om hændelser, der er underrettet om i overensstemmelse med artikel 15. |
Med henblik på første afsnit, litra c), samarbejder medlemsstaterne med andre medlemsstaters og tredjelandes kompetente myndigheder, alt efter hvad der er relevant.
-
Medlemsstaterne stiller, hvor det er relevant gennem deres centrale kontaktpunkter, de relevante elementer i medlemsstatsrisikovurderinger til rådighed for de kritiske enheder, som de har identificeret i overensstemmelse med artikel 6. Medlemsstaterne sikrer, at de oplysninger, der gives til de kritiske enheder, bistår dem med at foretage deres risikovurdering i henhold til artikel 12 og træffe foranstaltninger for at sikre deres modstandsdygtighed i henhold til artikel 13.
-
Inden for tre måneder efter at have foretaget en medlemsstatsrisikovurdering meddeler en medlemsstat Kommissionen relevante oplysninger om risikotyperne identificeret som følge af, og resultaterne af, denne medlemsstatsrisikovurdering pr. sektor og delsektor anført i bilaget.
-
Kommissionen udarbejder i samarbejde med medlemsstaterne en frivillig fælles rapporteringsmodel med henblik på overholdelse af stk. 4.
Den officielle danske tekst følger 2022-12-27 (32022L2557).