Powered by .legal

Artikel 15 – Underretning om hændelser

Kort fortalt

Medlemsstaterne sikrer, at kritiske enheder uden unødigt ophold underretter den kompetente myndighed om hændelser, der i betydelig grad forstyrrer eller har potentiale til i betydelig grad at forstyrre leveringen af væsentlige tjenester. Medlemsstaterne sikrer, at kritiske enheder, med mindre det operationelt ikke er muligt, indgiver en første underretning senest 24 timer, efter at være blevet opmærksom på en…

Ofte stillede spørgsmål

Hvad handler Artikel 15 – Underretning om hændelser om?

Medlemsstaterne sikrer, at kritiske enheder uden unødigt ophold underretter den kompetente myndighed om hændelser, der i betydelig grad forstyrrer eller har potentiale til i betydelig grad at forstyrre leveringen af væsentlige tjenester. Medlemsstaterne sikrer, at kritiske enheder, med mindre det operationelt ikke er muligt, indgiver en første underretning senest 24 timer, efter at være blevet opmærksom på en…

Hvor finder jeg den officielle tekst?

Den fulde officielle tekst findes på EUR-Lex. GDPR.DK's gengivelse er et læsevenligt opslagsværk og har ingen selvstændig retsvirkning.

Kilde og version

Den officielle danske tekst følger 2022-12-27 (32022L2557).

Den officielle ordlyd

Artikel 15

  1. Medlemsstaterne sikrer, at kritiske enheder uden unødigt ophold underretter den kompetente myndighed om hændelser, der i betydelig grad forstyrrer eller har potentiale til i betydelig grad at forstyrre leveringen af væsentlige tjenester. Medlemsstaterne sikrer, at kritiske enheder, med mindre det operationelt ikke er muligt, indgiver en første underretning senest 24 timer, efter at være blevet opmærksom på en hændelse, efterfulgt, hvor det er relevant, af en detaljeret rapport senest en måned derefter. Med henblik på at fastslå en forstyrrelses omfang tages navnlig følgende kriterier i betragtning:

a)

antallet og andelen af brugere, der er berørt af forstyrrelsen

b)

forstyrrelsens varigheden

c)

det geografiske område, der er berørt af forstyrrelsen, idet der tages hensyn til, om det er et geografisk isoleret område.

Hvor en hændelse har eller kunne have betydelig indvirkning på kontinuiteten i leveringen af væsentlige tjenester til eller i seks eller flere medlemsstater, underretter de kompetente myndigheder i de medlemsstater, der er berørt af hændelsen, Kommissionen om en denne hændelse.

  1. Underretninger som omhandlet i stk. 1, første afsnit, skal indeholde alle tilgængelige oplysninger, der er nødvendige for, at den kompetente myndighed kan forstå hændelsens art, årsag og mulige konsekvenser, herunder alle tilgængelige oplysninger, der er nødvendige for at fastslå hændelsens eventuelle grænseoverskridende indvirkning. Sådanne underretninger medfører ikke et øget ansvar for kritiske enheder.

  2. På grundlag af oplysningerne leveret af en kritisk enhed i en underretning som omhandlet i stk. 1 orienterer den relevante kompetente myndighed via det centrale kontaktpunkt andre berørte medlemsstaters centrale kontaktpunkter, hvis hændelsen har eller kunne have betydelig indvirkning på kritiske enheder og kontinuiteten i leveringen af væsentlige tjenester til eller i en eller flere andre medlemsstater.

Centrale kontaktpunkter, der fremsender og modtager oplysninger i medfør af første afsnit, behandler i overensstemmelse med EU-retten eller national ret disse oplysninger på en måde, der respekterer deres fortrolighed og beskytter den berørte kritiske enheds sikkerhed og kommercielle interesser.

  1. Så snart som muligt efter modtagelse af en underretning som omhandlet i stk. 1 giver den kompetente myndighed den berørte kritiske enhed relevante opfølgende oplysninger, herunder oplysninger, som kunne understøtte en effektiv reaktion fra denne kritiske enhed på den pågældende hændelse. Medlemsstaterne orienterer offentligheden, hvor de vurderer, at det vil være i offentlighedens interesse at gøre det.

→ Fuld officiel tekst på EUR-Lex

Se også

Præambel og betragtninger

Gratis GDPR Kursus

Tilmeld dig GDPR.DK’s gratis kursus. Et forløb med +12 lektioner via mail. Se privatlivspolitik.

Gratis kursus via Email