Powered by .legal

Betragtning 2

Den officielle tekst

(2)

Rådets direktiv 2008/114/EF (4) indeholder bestemmelser om en procedure for udpegning af europæisk kritisk infrastruktur i energi- og transportsektoren, hvis forstyrrelse eller ødelæggelse vil få betydelig grænseoverskridende indvirkning på mindst to medlemsstater. Nævnte direktiv fokuserer udelukkende på beskyttelse af sådan infrastruktur. Den evaluering af direktiv 2008/114/EF, der blev foretaget i 2019, viste imidlertid, at på grund af den stadig mere indbyrdes forbundne og grænseoverskridende karakter af operationer, der anvender kritisk infrastruktur, er beskyttelsesforanstaltninger vedrørende individuelle aktiver i sig selv utilstrækkelige til at forhindre alle forstyrrelser. Det er derfor nødvendigt at ændre tilgangen til sikring af, at der tages bedre hensyn til risici, at kritiske enheders rolle og opgaver som leverandører af tjenester, der er væsentlige for det indre markeds funktion, defineres bedre og er sammenhængende, og at der vedtages EU-regler for at styrke kritiske enheders modstandsdygtighed. Kritiske enheder bør være i stand til at styrke deres evne til at forebygge, beskytte mod, reagere på, modstå, afbøde, absorbere, tilpasse sig til og komme på fode igen efter hændelser, der har potentiale til at forstyrre leveringen af væsentlige tjenester.

→ Fuld tekst på EUR-Lex

Gratis GDPR Kursus

Tilmeld dig GDPR.DK’s gratis kursus. Et forløb med +12 lektioner via mail. Se privatlivspolitik.

Gratis kursus via Email