Powered by .legal

Artikel 15 – Yderligere harmonisering af IKT-risikostyringsværktøjer, -metoder, -processer og -politikker

Kort fortalt

ESA’erne udarbejder via Det Fælles Udvalg og i samråd med Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (ENISA) fælles udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på: a) at præcisere, hvilke yderligere elementer der skal indgå i de IKT-sikkerhedspolitikker, -procedurer, -protokoller og -værktøjer, der er omhandlet i artikel 9, stk. 2, med henblik på at garantere netsikkerheden, sikre…

Ofte stillede spørgsmål

Hvad handler Artikel 15 – Yderligere harmonisering af IKT-risikostyringsværktøjer, -metoder, -processer og -politikker om?

ESA'erne udarbejder via Det Fælles Udvalg og i samråd med Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (ENISA) fælles udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på: a) at præcisere, hvilke yderligere elementer der skal indgå i de IKT-sikkerhedspolitikker, -procedurer, -protokoller og -værktøjer, der er omhandlet i artikel 9, stk. 2, med henblik på at garantere netsikkerheden, sikre…

Hvor finder jeg den officielle tekst?

Den fulde officielle tekst findes på EUR-Lex. GDPR.DK's gengivelse er et læsevenligt opslagsværk og har ingen selvstændig retsvirkning.

Kilde og version

Den officielle danske tekst følger 2022-12-27 (32022R2554).

Den officielle ordlyd

Artikel 15

ESA’erne udarbejder via Det Fælles Udvalg og i samråd med Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (ENISA) fælles udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på:

a)

at præcisere, hvilke yderligere elementer der skal indgå i de IKT-sikkerhedspolitikker, -procedurer, -protokoller og -værktøjer, der er omhandlet i artikel 9, stk. 2, med henblik på at garantere netsikkerheden, sikre tilstrækkelige garantier mod indtrængen og datamisbrug, bevare tilgængeligheden, autenticiteten, integriteten og fortroligheden af data, herunder kryptografiske teknikker, og garantere en nøjagtig og hurtig dataoverførsel uden større forstyrrelser og unødige forsinkelser

b)

at videreudvikle komponenter i kontrollen med de rettigheder vedrørende adgangsforvaltning, der er omhandlet i artikel 9, stk. 4, litra c), og den dertil knyttede HR-politik med angivelse af adgangsrettigheder, procedurer for tildeling og tilbagekaldelse af rettigheder, overvågning af anormal adfærd i forbindelse med IKT-risikoen ved hjælp af passende indikatorer, herunder for mønstre vedrørende netværksbrug, tidspunkter, IT-aktivitet og ukendt udstyr

c)

at videreudvikle de mekanismer, der er anført i artikel 10, stk. 1, for at muliggøre en hurtig detektion af anormale aktiviteter, og de kriterier, der er fastsat i artikel 10, stk. 2, for at udløse detektion af IKT-relaterede hændelser og indsatsforanstaltninger

d)

yderligere at præcisere de komponenter, der er indeholdt i den politik for IKT-driftsstabilitet, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1

e)

yderligere at præcisere test af de planer for IKT-driftsstabilitet, der er omhandlet i artikel 11, stk. 6, for at sikre, at sådanne test tager behørigt hensyn til de scenarier, hvor kvaliteten af leveringen af en kritisk eller vigtig funktion forringes til et uacceptabelt niveau eller mislykkes, og at der tages behørigt hensyn til de potentielle virkninger af insolvens hos eller andre svigt forårsaget af eventuelle relevante tredjepartsudbydere af IKT-tjenester og, hvor det er relevant, de politiske risici i de respektive udbyderes jurisdiktioner

f)

yderligere at præcisere de komponenter, der er indeholdt i de planer for IKT-indsats og -genopretning, der er omhandlet i artikel 11, stk. 3

g)

yderligere at præcisere indholdet i og formatet af den rapport om gennemgangen af rammen for IKT-risikostyring, der er omhandlet i artikel 6, stk. 5.

Når ESA’erne udarbejder disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, tager de hensyn til den finansielle enheds størrelse og samlede risikoprofil og karakteren, omfanget og kompleksiteten af dens tjenester, aktiviteter og operationer og tager samtidig behørigt hensyn til eventuelle særlige kendetegn som følge af aktiviteternes særlige karakter på tværs af forskellige sektorer for finansielle tjenesteydelser.

ESA’erne forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 17 januar 2024 [12 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelse til supplere denne forordning ved at vedtage de i stk. 1 omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010.

→ Fuld officiel tekst på EUR-Lex

Se også

Præambel og betragtninger

Gratis GDPR Kursus

Tilmeld dig GDPR.DK’s gratis kursus. Et forløb med +12 lektioner via mail. Se privatlivspolitik.

Gratis kursus via Email