Kort fortalt

Artikel 50 giver de kompetente myndigheder de nødvendige tilsyns-, undersøgelses- og sanktionsbeføjelser: adgang til dokumenter og data, inspektioner og undersøgelser på stedet, herunder indkaldelse og afhøring, og krav om korrigerende og afhjælpende foranstaltninger. Medlemsstaterne skal selv fastsætte passende administrative sanktioner og afhjælpende foranstaltninger, der skal virke, være forholdsmæssige og afskrække. Som minimum skal myndighederne kunne udstede påbud om ophør, kræve ophør med en praksis, træffe foranstaltninger herunder af pekuniær karakter, kræve udlevering af datatrafikoptegnelser, hvor national ret tillader det, og udsende offentlige meddelelser. DORA fastsætter ikke bødestørrelser; dem bestemmer medlemsstaterne.

Det betyder i praksis

Sanktioner kan efter national ret også ramme medlemmer af ledelsesorganet og andre ansvarlige personer. Afgørelser om sanktioner eller afhjælpende foranstaltninger skal være behørigt begrundede og kunne påklages. Hvad en overtrædelse konkret koster, afhænger af national lovgivning.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor store bøder kan DORA give?

DORA angiver ingen beløb. Artiklen kræver, at medlemsstaterne fastsætter administrative sanktioner og afhjælpende foranstaltninger, som er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning. Størrelsen findes i den enkelte medlemsstats lovgivning.

Kan ledelsen blive sanktioneret personligt?

Medlemsstaterne skal give myndighederne beføjelse til at anvende sanktionerne og foranstaltningerne på medlemmer af ledelsesorganet og andre personer, som er ansvarlige for overtrædelsen efter national ret, når overtrædelsen er begået af en juridisk person. Betingelserne afgøres af national ret.

Kan en IKT-leverandør få en administrativ sanktion efter artikel 50?

Beføjelserne er formuleret for fysiske og juridiske personer, der overtræder forordningen. Hvem der konkret kan ramme, afhænger af, hvem pligten påhviler, og de fleste pligter i kapitel 2–4 og artikel 28–30 er rettet mod finansielle virksomheder. For kritiske udbydere gælder særskilte tvangsbøder efter artikel 35.

Kan myndigheden kræve, at en virksomhed stopper en praksis?

Ja. Myndigheden skal mindst kunne kræve midlertidigt eller permanent ophør med en praksis eller adfærd, den anser for at stride mod forordningen, og forhindre, at den gentages.

Relevante betragtninger

Betragtning 97

Relaterede bestemmelser

Samme emne i andre regler

Sanktioner og bøder

GDPR artikel 83 – Generelle betingelser for pålæggelse af administrative bøder – Rammerne for administrative bøder for overtrædelse af GDPR.
NIS2-direktivet artikel 34 – Generelle betingelser for pålæggelse af administrative bøder til væsentlige og vigtige enheder – Rammerne for bøder til væsentlige og vigtige enheder.
NIS2-direktivet artikel 35 – Overtrædelser, der medfører brud på persondatasikkerheden – Undgår dobbelt bøde, når samme forhold også er et brud på persondatasikkerheden efter GDPR.
NIS 2-loven § 32 – Straf – De danske straffebestemmelser, som straffer overtrædelser med bøde.
Lov om sikkerhed og beredskab i telesektoren § 31 – Straf – Straffebestemmelserne i telesektorens lov.
Lov om styrket beredskab i energisektoren § 37 – Straf – Straffebestemmelserne i energisektorens lov.
CER artikel 22 – Sanktioner – Medlemsstaterne fastsætter sanktioner for overtrædelser af de nationale CER-regler.
AI Act artikel 99 – Sanktioner – Rammerne for bøder for overtrædelse af AI Act.

Den officielle ordlyd

Artikel 50

De kompetente myndigheder tillægges alle de nødvendige tilsynsmæssige beføjelser, undersøgelses- og sanktionsbeføjelser, således at de kan opfylde deres forpligtelser i henhold til denne forordning.
De i stk. 1 omhandlede beføjelser skal mindst omfatte følgende beføjelser til at:

a)	have adgang til ethvert dokument eller data i enhver form, som den kompetente myndighed anser for relevante for varetagelsen af sine opgaver, og modtage eller tage en kopi deraf

gennemføre inspektioner eller undersøgelser på stedet, som omfatter, men ikke er begrænset til:

i)	at indkalde repræsentanter for de finansielle enheder med henblik på mundtlige eller skriftlige redegørelser for forhold eller dokumenter, der vedrører undersøgelsens genstand og formål, og at optage svarene

ii)	at udspørge enhver anden fysisk eller juridisk person, der indvilliger heri, med det formål at indsamle oplysninger om undersøgelsens genstand

c)	kræve korrigerende og afhjælpende foranstaltninger for overtrædelser af kravene i denne forordning.

Uden at dette berører medlemsstaternes ret til at pålægge strafferetlige sanktioner i overensstemmelse med artikel 52, fastsætter medlemsstaterne bestemmelser om passende administrative sanktioner og afhjælpende foranstaltninger for overtrædelser af denne forordning og sikrer en effektiv gennemførelse heraf.

Disse sanktioner eller foranstaltninger skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Medlemsstaterne tillægger de kompetente myndigheder beføjelse til at anvende mindst følgende administrative sanktioner eller afhjælpende foranstaltninger for overtrædelser af denne forordning:

a)	at udstede et påbud om, at den fysiske eller juridiske person bringer den adfærd, der udgør en overtrædelse af denne forordning, til ophør og afholder sig fra at gentage en sådan adfærd

b)	at kræve midlertidigt eller permanent ophør med en praksis eller adfærd, som den kompetente myndighed anser for at stride mod bestemmelserne i denne forordning, og forhindre, at en sådan praksis eller adfærd gentager sig

c)	at træffe enhver form for foranstaltning, herunder af pekuniær karakter, for at sikre, at de finansielle enheder fortsat overholder de retlige krav

i det omfang national ret tillader det, at kræve udlevering af eksisterende optegnelser over datatrafik, som en telekommunikationsoperatør er i besiddelse af, når der foreligger en rimelig mistanke om en overtrædelse af denne forordning, og når sådanne optegnelser kan være relevante for en undersøgelse af overtrædelser af denne forordning og

e)	at udsende offentlige meddelelser, herunder offentlige erklæringer, der angiver den fysiske eller juridiske persons identitet og overtrædelsens art.

Såfremt stk. 2, litra c), og stk. 4, finder anvendelse på juridiske personer, giver medlemsstaterne de kompetente myndigheder beføjelse til i overensstemmelse med betingelserne i national ret at anvende de administrative sanktioner og afhjælpende foranstaltninger på medlemmer af ledelsesorganet samt andre personer, som i henhold til national ret er ansvarlige for overtrædelsen.
Medlemsstaterne sikrer, at enhver afgørelse om pålæggelse af administrative sanktioner eller afhjælpende foranstaltninger som omhandlet i stk. 2, litra c), er behørigt begrundet og kan påklages.

Den officielle danske tekst følger 2022-12-27 (32022R2554).

→ Fuld officiel tekst på EUR-Lex

Artikel 50 – Administrative sanktioner og afhjælpende foranstaltninger