Den officielle tekst
(27)
Finansielle enheders afhængighed af brugen af IKT-tjenester skyldes delvist deres behov for at tilpasse sig en ny konkurrencepræget digital og global økonomi og for at fremme deres forretningseffektivitet og imødekomme forbrugerefterspørgslen. Karakteren og omfanget af denne afhængighed har løbende udviklet sig gennem de senere år og har drevet omkostningsreduktionen inden for finansiel formidling, muliggjort ekspansion og skalerbarhed af virksomheder i forbindelse med udrulningen af finansielle aktiviteter og stillet en bred vifte af IKT-værktøjer til styring af komplekse interne processer til rådighed.