Den officielle tekst
(33)
Dertil kommer, at tvivl med hensyn til, hvilken type oplysninger der kan udveksles med en anden markedsdeltager eller med ikketilsynsmyndigheder (f.eks. ENISA, med henblik på analytisk input, eller Europol, med henblik på retshåndhævelse), medfører, at nyttige oplysninger tilbageholdes. Omfanget og kvaliteten af informationsudvekslingen er derfor fortsat begrænset og fragmenteret, da de relevante udvekslinger mest er lokale (gennem nationale initiativer), og da der på EU-plan ikke findes nogen konsekvente ordninger for informationsudveksling, som er skræddersyet til behovene i et integreret finansielt system. Det er derfor vigtigt at styrke disse kommunikationskanaler.