Powered by .legal

Betragtning 34

Den officielle tekst

(34)

Finansielle enheder bør tilskyndes til indbyrdes at udveksle oplysninger og efterretninger om cybertrusler og til i fællesskab at udnytte deres individuelle viden og praktiske erfaring på strategisk, taktisk og operationelt plan til at styrke deres kapaciteter til i tilstrækkeligt omfang at vurdere, overvåge, forsvare sig mod og sætte ind over for cybertrusler ved at deltage i ordninger for informationsudveksling. Det er derfor nødvendigt at muliggøre indførelsen på EU-plan af mekanismer med henblik på frivillige ordninger for informationsudveksling, som, når de gennemføres i pålidelige miljøer, vil hjælpe den finansielle sektor til at forebygge og i fællesskab sætte ind over for cybertrusler ved hurtigt at begrænse spredningen af IKT-risici og hindre potentiel afsmitning på tværs af de finansielle kanaler. Disse mekanismer bør overholde de gældende regler i Unionens konkurrenceret, der fremgår af Kommissionens meddelelse af 14. januar 2011 med titlen »Retningslinjer for anvendelsen af artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på horisontale samarbejdsaftaler«, og Unionens databeskyttelsesregler, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (13). De bør fungere på grundlag af et eller flere af de retsgrundlag, der er fastsat i artikel 6 i nævnte forordning, f.eks. i forbindelse med behandling af personoplysninger, som er nødvendig for, at den dataansvarlige eller tredjemand kan forfølge en legitim interesse, jf. nævnte forordnings artikel 6, stk. 1, litra f), samt i forbindelse med behandling af personoplysninger, der er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, og som er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. henholdsvis artikel 6, stk. 1, litra c) og e), i nævnte forordning.

→ Fuld tekst på EUR-Lex

Gratis GDPR Kursus

Tilmeld dig GDPR.DK’s gratis kursus. Et forløb med +12 lektioner via mail. Se privatlivspolitik.

Gratis kursus via Email