Powered by .legal

Betragtning 52

Den officielle tekst

(52)

Den direkte indberetning bør give finansielle tilsynsmyndigheder mulighed for at have øjeblikkelig adgang til oplysninger om større IKT-relaterede hændelser. Finansielle tilsynsmyndigheder bør til gengæld videreformidle detaljerne om større IKT-relaterede hændelser til offentlige ikkefinansielle myndigheder (såsom kompetente myndigheder og centrale kontaktpunkter i henhold til direktiv (EU) 2022/2555, nationale databeskyttelsesmyndigheder og til retshåndhævende myndigheder ved større IKT-relaterede hændelser af kriminel karakter) for at øge sådanne myndigheders kendskab til sådanne hændelser og, for så vidt angår CSIRT’er, for at fremme hurtig bistand, der kan ydes til finansielle enheder, alt efter hvad der er relevant. Medlemsstaterne bør desuden kunne bestemme, at de finansielle enheder selv bør give sådanne oplysninger til offentlige myndigheder uden for området for finansielle tjenesteydelser. Disse informationsstrømme bør give finansielle enheder mulighed for hurtigt at drage fordel af alle relevante tekniske input, rådgivning om afhjælpende foranstaltninger og efterfølgende opfølgning fra sådanne myndigheders side. Oplysningerne om større IKT-relaterede hændelser bør sendes begge veje: De finansielle tilsynsmyndigheder bør give al nødvendig feedback eller vejledning til den finansielle enhed, mens ESA’erne bør dele anonymiserede data om cybertrusler og sårbarheder forbundet med en hændelse, for at bidrage til det bredere kollektive forsvar.

→ Fuld tekst på EUR-Lex

Gratis GDPR Kursus

Tilmeld dig GDPR.DK’s gratis kursus. Et forløb med +12 lektioner via mail. Se privatlivspolitik.

Gratis kursus via Email