Powered by .legal

Betragtning 80

Den officielle tekst

(80)

Tilsynsrammen afhænger i høj grad af graden af samarbejde mellem den ledende tilsynsførende og den kritiske tredjepartsudbyder af IKT-tjenester, der til finansielle enheder leverer tjenester, som påvirker leveringen af finansielle tjenesteydelser. Et vellykket tilsyn er bl.a. baseret på den ledende tilsynsførendes evne til effektivt at gennemføre overvågningsmissioner og inspektioner for at vurdere de regler, kontroller og processer, der anvendes af de kritiske tredjepartsudbydere af IKT-tjenester, samt for at vurdere deres aktiviteters potentielle kumulative indvirkning på den finansielle stabilitet og det finansielle systems integritet. Samtidig er det afgørende, at kritiske tredjepartsudbydere af IKT-tjenester følger den ledende tilsynsførendes henstillinger og imødekommer dennes betænkeligheder. Eftersom manglende samarbejde fra en kritisk tredjepartsudbyder af IKT-tjenester, der leverer tjenester, som påvirker leveringen af finansielle tjenesteydelser, f.eks. afslag på at give adgang til sine lokaler eller indgive oplysninger, i sidste ende vil fratage den ledende tilsynsførende sine afgørende værktøjer for at vurdere IKT-tredjepartsrisiko og kan have en negativ indvirkning på den finansielle stabilitet og det finansielle systems integritet, er det nødvendigt også at indføre en passende sanktionsordning.

→ Fuld tekst på EUR-Lex

Gratis GDPR Kursus

Tilmeld dig GDPR.DK’s gratis kursus. Et forløb med +12 lektioner via mail. Se privatlivspolitik.

Gratis kursus via Email