Den officielle tekst
(87)
For at sikre et passende og effektivt tilsyn på EU-plan med kritiske tredjepartsudbydere af IKT-tjenester, fastsættes det i denne forordning, at enhver af de tre ESA’er kan udpeges som en ledende tilsynsførende. Den individuelle tildeling af en kritisk tredjepartsudbyder af IKT-tjenester til en af de tre ESA’er bør være resultatet af en vurdering af, hvilke finansielle enheder der overvejende opererer i de finansielle sektorer, som den pågældende ESA har ansvaret for. Denne tilgang bør føre til en afbalanceret fordeling af opgaver og ansvarsområder mellem de tre ESA’er i forbindelse med udøvelsen af tilsynsfunktionerne og bør gøre bedst mulig brug af de menneskelige ressourcer og den tekniske ekspertise, der er til rådighed i hver af de tre ESA’er.