Powered by .legal

Betragtning 98

Den officielle tekst

(98)

For yderligere at kvantificere og kvalificere kriterierne for udpegelsen af tredjepartsudbydere af IKT-tjenester som kritiske og harmonisere tilsynsgebyrerne bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for at supplere denne forordning for så vidt angår yderligere præcisering af de systemiske virkninger, som et svigt eller et operationelt driftstop foretaget af en tredjepartsudbyder af IKT-tjenester kan få for de finansielle enheder, den leverer IKT-tjenester til, antallet af globale systemisk vigtige institutter (G-SII’er) eller andre systemisk vigtige institutter (O-SII’er), som er afhængige af den pågældende tredjepartsudbyder af IKT-tjenester, antallet af tredjepartsudbydere af IKT-tjenester, der er aktive på et givet marked, omkostningerne forbundet med at migrere data og IKT-arbejdsbyrden til andre tredjepartsudbydere af IKT-tjenester samt omfanget af tilsynsgebyrerne og den måde, hvorpå de skal betales. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (22). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

→ Fuld tekst på EUR-Lex

Gratis GDPR Kursus

Tilmeld dig GDPR.DK’s gratis kursus. Et forløb med +12 lektioner via mail. Se privatlivspolitik.

Gratis kursus via Email