Kort fortalt
Den ledende tilsynsførende kan efter simpel anmodning eller ved en afgørelse kræve, at kritiske tredjepartsudbydere af IKT-tjenester fremlægger alle de oplysninger, der er nødvendige for, at den ledende tilsynsførende kan varetage sine opgaver i henhold til denne forordning, herunder alle relevante forretningsdokumenter eller operationelle dokumenter, kontrakter, politikker, dokumentation, rapporter om…
Ofte stillede spørgsmål
Hvad handler Artikel 37 – Anmodning om oplysninger om?
Den ledende tilsynsførende kan efter simpel anmodning eller ved en afgørelse kræve, at kritiske tredjepartsudbydere af IKT-tjenester fremlægger alle de oplysninger, der er nødvendige for, at den ledende tilsynsførende kan varetage sine opgaver i henhold til denne forordning, herunder alle relevante forretningsdokumenter eller operationelle dokumenter, kontrakter, politikker, dokumentation, rapporter om…
Hvor finder jeg den officielle tekst?
Den fulde officielle tekst findes på EUR-Lex. GDPR.DK's gengivelse er et læsevenligt opslagsværk og har ingen selvstændig retsvirkning.
Kilde og version
Den officielle danske tekst følger 2022-12-27 (32022R2554).
Den officielle ordlyd
Artikel 37
-
Den ledende tilsynsførende kan efter simpel anmodning eller ved en afgørelse kræve, at kritiske tredjepartsudbydere af IKT-tjenester fremlægger alle de oplysninger, der er nødvendige for, at den ledende tilsynsførende kan varetage sine opgaver i henhold til denne forordning, herunder alle relevante forretningsdokumenter eller operationelle dokumenter, kontrakter, politikker, dokumentation, rapporter om IKT-sikkerhedsrevision, indberetninger af IKT-relaterede hændelser samt oplysninger om parter, som den kritiske tredjepartsudbyder af IKT-tjenester har outsourcet operationelle funktioner eller aktiviteter til.
-
Når den ledende tilsynsførende sender en simpel anmodning om oplysninger i henhold til stk. 1, skal denne
a) | henvise til denne artikel som retsgrundlag for anmodningen |
b) | angive formålet med anmodningen |
c) | præcisere, hvilke oplysninger der kræves |
d) | fastsætte en frist for fremlæggelsen af oplysningerne |
e) | meddele repræsentanten for den kritiske tredjepartsudbyder af IKT-tjenester, som anmodes om oplysningerne, at vedkommende ikke er forpligtet til at fremlægge oplysningerne, men at oplysningerne, såfremt vedkommende frivilligt fremlægger dem, ikke må være ukorrekte eller vildledende. |
- Når den ledende tilsynsførende ved afgørelse kræver udlevering af oplysninger i henhold til stk. 1, skal denne
a) | henvise til denne artikel som retsgrundlag for anmodningen |
b) | angive formålet med anmodningen |
c) | præcisere, hvilke oplysninger der kræves |
d) | fastsætte en frist for fremlæggelsen af oplysningerne |
e) | angive de tvangsbøder, der er omhandlet i artikel 35, stk. 6, og som finder anvendelse, hvis de ønskede oplysninger er ufuldstændige, eller hvis de ikke fremlægges inden for den tidsfrist, som er omhandlet i dette stykkes litra d) |
f) | oplyse om retten til at appellere afgørelsen til ESA'ernes klagenævn og om retten til at indbringe en klage over afgørelsen for Den Europæiske Unions Domstol (Domstolen) i overensstemmelse med artikel 60 og 61 i forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010. |
-
De oplysninger, der anmodes om, udleveres af repræsentanterne for de kritiske tredjepartsudbydere af IKT-tjenester. Behørigt befuldmægtigede advokater kan udlevere oplysningerne på deres klienters vegne. Den kritiske tredjepartsudbyder af IKT-tjenester bærer det fulde ansvar, hvis oplysningerne er ufuldstændige, ukorrekte eller vildledende.
-
Den ledende tilsynsførende videregiver straks en kopi af afgørelsen om at udlevere oplysninger til de kompetente myndigheder for de finansielle enheder, der benytter sig af de tjenester, som de relevante kritiske tredjepartsudbydere af IKT-tjenester leverer, og til det fælles tilsynsnetværk.
→ Fuld officiel tekst på EUR-Lex