Kort fortalt
Med henblik på varetagelsen af de i denne afdeling omhandlede opgaver tillægges den ledende tilsynsførende følgende beføjelser med hensyn til de kritiske tredjepartstjenesteudbydere af IKT-tjenester: a) at anmode om alle relevante oplysninger og dokumentation i overensstemmelse med artikel 37 b) at foretage generelle undersøgelser og inspektioner i overensstemmelse med henholdsvis artikel 38 og 39 c) efter…
Ofte stillede spørgsmål
Hvad handler Artikel 35 – Den ledende tilsynsførendes beføjelser om?
Med henblik på varetagelsen af de i denne afdeling omhandlede opgaver tillægges den ledende tilsynsførende følgende beføjelser med hensyn til de kritiske tredjepartstjenesteudbydere af IKT-tjenester: a) at anmode om alle relevante oplysninger og dokumentation i overensstemmelse med artikel 37 b) at foretage generelle undersøgelser og inspektioner i overensstemmelse med henholdsvis artikel 38 og 39 c) efter…
Hvor finder jeg den officielle tekst?
Den fulde officielle tekst findes på EUR-Lex. GDPR.DK's gengivelse er et læsevenligt opslagsværk og har ingen selvstændig retsvirkning.
Kilde og version
Den officielle danske tekst følger 2022-12-27 (32022R2554).
Den officielle ordlyd
Artikel 35
- Med henblik på varetagelsen af de i denne afdeling omhandlede opgaver tillægges den ledende tilsynsførende følgende beføjelser med hensyn til de kritiske tredjepartstjenesteudbydere af IKT-tjenester:
a) | at anmode om alle relevante oplysninger og dokumentation i overensstemmelse med artikel 37 |
b) | at foretage generelle undersøgelser og inspektioner i overensstemmelse med henholdsvis artikel 38 og 39 |
c) | efter afslutningen af tilsynsaktiviteterne at anmode om rapporter med angivelse af de tiltag, der er iværksat, eller de afhjælpende foranstaltninger, som de kritiske tredjepartsudbydere af IKT-tjenester har truffet i forbindelse med de i litra d) omhandlede henstillinger |
d) | at udstede henstillinger vedrørende de områder, der er omhandlet i artikel 33, stk. 3, og navnlig følgende:
Tredjepartsudbydere af IKT-tjenester videregiver med henblik på dette litras nr. iv) ved brug af den model, der er omhandlet i artikel 41, stk. 1, litra b), oplysninger om underentrepriser til den ledende tilsynsførende. |
- Ved udøvelsen af de beføjelser, der er omhandlet i denne artikel, skal den ledende tilsynsførende:
a) | sikre regelmæssig koordinering inden for det fælles tilsynsnetværk og navnlig tilstræbe konsekvente tilgange, alt efter hvad der er relevant, med hensyn til tilsynet med kritiske tredjepartsudbydere af IKT-tjenester |
b) | tage behørigt hensyn til den ramme, der er fastsat ved direktiv (EU) 2022/2555, og om nødvendigt høre de relevante kompetente myndigheder, der er udpeget eller oprettet i overensstemmelse med nævnte direktiv, for at undgå overlapning af tekniske og organisatoriske foranstaltninger, som kan finde anvendelse på kritiske tredjepartsudbydere af IKT-tjenester i henhold til nævnte direktiv |
c) | så vidt muligt tilstræbe at minimere risikoen for forstyrrelser i tjenester, som kritiske tredjepartsudbydere af IKT-tjenester leverer til kunder, der er enheder, som ikke er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde. |
- Den ledende tilsynsførende hører tilsynsforummet forud for udøvelsen af de i stk. 1 omhandlede beføjelser.
Inden den ledende tilsynsførende udsteder henstillinger i overensstemmelse med stk. 1, litra d), giver den tredjepartsudbyderen af IKT-tjenester mulighed for inden for 30 kalenderdage at fremlægge relevante oplysninger, der dokumenterer den forventede virkning på kunder, som er enheder, der ikke er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, og, hvis det er relevant, udarbejde løsninger til at afbøde risici.
-
Den ledende tilsynsførende underretter det fælles tilsynsnetværk om resultatet af udøvelsen af de beføjelser, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og b). Den ledende tilsynsførende videregiver uden unødig forsinkelse de rapporter, der er omhandlet i stk. 1, litra c), til det fælles tilsynsnetværk og til de kompetente myndigheder for de finansielle enheder, der anvender IKT-tjenester leveret af den pågældende kritiske tredjepartsudbyder af IKT-tjenester.
-
Kritiske tredjepartsudbydere af IKT-tjenester samarbejder i god tro med den ledende tilsynsførende og bistår den ledende tilsynsførende med hensyn til varetagelsen af dennes opgaver.
-
I tilfælde af hel eller delvis manglende overholdelse af de foranstaltninger, der skal træffes i henhold til udøvelsen af beføjelserne i stk. 1, litra a), b) og c), og efter udløbet af en periode på mindst 30 kalenderdage fra den dato, hvor den kritiske tredjepartsudbyder af IKT-tjenester har modtaget underretning om de respektive foranstaltninger, vedtager den ledende tilsynsførende en afgørelse, der pålægger en tvangsbøde for at tvinge den kritiske tredjepartsudbyder af IKT-tjenester til at efterleve disse foranstaltninger.
-
De i stk. 6 omhandlede tvangsbøder pålægges dagligt, indtil der er opnået efterlevelse, og i højst seks måneder efter meddelelsen af afgørelsen om at pålægge den kritiske tredjepartsudbyder af IKT-tjenester en tvangsbøde.
-
Størrelsen af tvangsbøderne, der beregnes fra den dato, der er anført i afgørelsen om pålæggelse af tvangsbøder, udgør op til 1 % af den kritiske tredjepartsudbyder af IKT-tjenesters gennemsnitlige daglige omsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår. Ved fastsættelsen af tvangsbødens størrelse tager den ledende tilsynsførende hensyn til følgende kriterier vedrørende manglende overholdelse af de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 6:
a) | den manglende overholdelses grovhed og varighed |
b) | hvorvidt den manglende overholdelse er forsætlig eller skyldes uagtsomhed |
c) | niveauet af samarbejde mellem tredjepartsudbyderen af IKT-tjenester og den ledende tilsynsførende. |
Med henblik på første afsnit skal den ledende tilsynsførende for at sikre en konsekvent tilgang deltage i samråd inden for det fælles tilsynsnetværk.
-
Tvangsbøder er af administrativ karakter og skal kunne tvangsfuldbyrdes. Tvangsfuldbyrdelsen sker efter den borgerlige retsplejes regler i den medlemsstat, på hvis område inspektioner og adgang skal finde sted. Domstole i den pågældende medlemsstat har kompetence til at træffe afgørelse om klager vedrørende uregelmæssigheder i forbindelse med tvangsfuldbyrdelsen. Beløbene for tvangsbøderne overføres til Den Europæiske Unions almindelige budget.
-
Den ledende tilsynsførende offentliggør alle de pålagte tvangsbøder, medmindre en sådan offentliggørelse vil være til alvorlig skade for de finansielle markeder eller forvolde de involverede parter uforholdsmæssig stor skade.
-
Inden der pålægges tvangsbøder i henhold til stk. 6, giver den ledende tilsynsførende repræsentanter for den kritiske tredjepartsudbyder af IKT-tjenester, som er genstand for proceduren, mulighed for at blive hørt om de konstaterede forhold og baserer sine afgørelser udelukkende på forhold, som den kritiske tredjepartsudbyder af IKT-tjenester, der er genstand for proceduren, har haft lejlighed til at fremsætte bemærkninger til.
Retten til forsvar for de personer, som er genstand for proceduren, skal respekteres fuldt ud under procedureforløbet. Den kritiske tredjepartsudbyder af IKT-tjenester, der er genstand for proceduren, har ret til aktindsigt i dossieret med forbehold af andre personers berettigede interesse i, at deres forretningshemmeligheder ikke afsløres. Retten til aktindsigt omfatter ikke fortrolige oplysninger eller den ledende tilsynsførendes interne forberedende dokumenter.
→ Fuld officiel tekst på EUR-Lex