Powered by .legal

Artikel 29 – Foreløbig vurdering af IKT-koncentrationsrisiko på enhedsniveau

Kort fortalt

Når finansielle enheder foretager identifikation og vurdering af de risici, der er omhandlet i artikel 28, stk. 4, litra c), tager de også hensyn til, hvorvidt den påtænkte indgåelse af en kontraktlig ordning i forbindelse med IKT-tjenester, der understøtter kritiske eller vigtige funktioner, vil føre til et af følgende forhold: a) udlicitering til en tredjepartsudbyder af IKT-tjenester, som ikke er let at erstatte,…

Ofte stillede spørgsmål

Hvad handler Artikel 29 – Foreløbig vurdering af IKT-koncentrationsrisiko på enhedsniveau om?

Når finansielle enheder foretager identifikation og vurdering af de risici, der er omhandlet i artikel 28, stk. 4, litra c), tager de også hensyn til, hvorvidt den påtænkte indgåelse af en kontraktlig ordning i forbindelse med IKT-tjenester, der understøtter kritiske eller vigtige funktioner, vil føre til et af følgende forhold: a) udlicitering til en tredjepartsudbyder af IKT-tjenester, som ikke er let at erstatte,…

Hvor finder jeg den officielle tekst?

Den fulde officielle tekst findes på EUR-Lex. GDPR.DK's gengivelse er et læsevenligt opslagsværk og har ingen selvstændig retsvirkning.

Kilde og version

Den officielle danske tekst følger 2022-12-27 (32022R2554).

Den officielle ordlyd

Artikel 29

  1. Når finansielle enheder foretager identifikation og vurdering af de risici, der er omhandlet i artikel 28, stk. 4, litra c), tager de også hensyn til, hvorvidt den påtænkte indgåelse af en kontraktlig ordning i forbindelse med IKT-tjenester, der understøtter kritiske eller vigtige funktioner, vil føre til et af følgende forhold:

a)

udlicitering til en tredjepartsudbyder af IKT-tjenester, som ikke er let at erstatte, eller

b)

indgåelse af flere kontraktlige ordninger om levering af IKT-tjenester, der understøtter kritiske eller vigtige funktioner, med den samme tredjepartsudbyder af IKT-tjenester eller med tredjepartsudbydere af IKT-tjenester, som har tætte forbindelser til denne.

De finansielle enheder afvejer fordele og omkostninger ved alternative løsninger såsom brug af forskellige tredjepartsudbydere af IKT-tjenester under hensyntagen til, hvorvidt og hvordan de påtænkte løsninger svarer til de forretningsmæssige behov og mål, der er fastsat i deres strategi for digital modstandsdygtighed.

  1. Hvis de kontraktlige ordninger for brugen af IKT-tjenester, der understøtter kritiske eller vigtige funktioner, omfatter muligheden for, at en tredjepartsudbyder af IKT-tjenester giver IKT-tjenester, der understøtter en kritisk eller vigtig funktion, videre i underentreprise til andre tredjepartsudbydere af IKT-tjenester, afvejer de finansielle enheder de fordele og risici, der kan opstå i forbindelse med en sådan underentreprise, navnlig hvis der er tale om en IKT-underleverandør med hjemsted i et tredjeland.

Hvis de kontraktlige ordninger vedrører IKT-tjenester, der understøtter kritiske eller vigtige funktioner, tager de finansielle enheder behørigt hensyn til de bestemmelser i insolvensretten, som finder anvendelse, hvis tredjepartsudbyderen af IKT-tjenester går konkurs, samt eventuelle begrænsninger, der kan opstå i forbindelse med en hastende genopretning af den finansielle enheds data.

Hvis der er indgået kontraktlige ordninger for brug af IKT-tjenester, der understøtter kritiske eller vigtige funktioner, med en tredjepartsudbyder af IKT-tjenester med hjemsted i et tredjeland, tager de finansielle enheder ud over til de i andet afsnit omhandlede forhold også hensyn til overholdelsen af Unionens databeskyttelsesregler og en effektiv håndhævelse af retten i det pågældende tredjeland.

Hvis de kontraktlige ordninger for brugen af IKT-tjenester, der understøtter kritiske eller vigtige funktioner, indeholder bestemmelser om underentreprise, vurderer de finansielle enheder, hvorvidt og hvordan potentielt lange eller komplekse underentreprisekæder kan påvirke deres evne til fuldt ud at overvåge de udliciterede funktioner og den kompetente myndigheds evne til i denne henseende at føre effektivt tilsyn med den finansielle enhed.

→ Fuld officiel tekst på EUR-Lex

Se også

Præambel og betragtninger

Gratis GDPR Kursus

Tilmeld dig GDPR.DK’s gratis kursus. Et forløb med +12 lektioner via mail. Se privatlivspolitik.

Gratis kursus via Email