Powered by .legal

Artikel 31 – Udpegelse af kritiske tredjepartsudbydere af IKT-tjenester

Kort fortalt

ESA’erne skal via Det Fælles Udvalg og efter henstilling fra det tilsynsforum, der er oprettet i henhold til artikel 32, stk. 1, a) udpege de tredjepartsudbydere af IKT-tjenester, der er kritiske for finansielle enheder efter en vurdering, der tager hensyn til kriterierne i stk. 2 b) som ledende tilsynsførende for hver kritisk tredjepartsudbyder af IKT-tjenester udpege den ESA, der i overensstemmelse med forordning…

Ofte stillede spørgsmål

Hvad handler Artikel 31 – Udpegelse af kritiske tredjepartsudbydere af IKT-tjenester om?

ESA'erne skal via Det Fælles Udvalg og efter henstilling fra det tilsynsforum, der er oprettet i henhold til artikel 32, stk. 1, a) udpege de tredjepartsudbydere af IKT-tjenester, der er kritiske for finansielle enheder efter en vurdering, der tager hensyn til kriterierne i stk. 2 b) som ledende tilsynsførende for hver kritisk tredjepartsudbyder af IKT-tjenester udpege den ESA, der i overensstemmelse med forordning…

Hvor finder jeg den officielle tekst?

Den fulde officielle tekst findes på EUR-Lex. GDPR.DK's gengivelse er et læsevenligt opslagsværk og har ingen selvstændig retsvirkning.

Kilde og version

Den officielle danske tekst følger 2022-12-27 (32022R2554).

Den officielle ordlyd

Artikel 31

  1. ESA’erne skal via Det Fælles Udvalg og efter henstilling fra det tilsynsforum, der er oprettet i henhold til artikel 32, stk. 1,

a)

udpege de tredjepartsudbydere af IKT-tjenester, der er kritiske for finansielle enheder efter en vurdering, der tager hensyn til kriterierne i stk. 2

b)

som ledende tilsynsførende for hver kritisk tredjepartsudbyder af IKT-tjenester udpege den ESA, der i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 1094/2010 eller (EU) nr. 1095/2010 er ansvarlig for de finansielle enheder, der tilsammen besidder den største andel samlede aktiver ud af værdien af de samlede aktiver for alle de finansielle enheder, der benytter sig af tjenester fra den pågældende kritiske tredjepartsudbyder af IKT-tjenester, således som det fremgår af summen af de individuelle balancer for disse finansielle enheder.

  1. Den udpegelse, der er omhandlet i stk. 1, litra a), skal i forbindelse med IKT-tjenester, der leveres af tredjepartsudbyderen af IKT-tjenester, baseres på samtlige følgende kriterier:

a)

den systemiske indvirkning på stabiliteten, kontinuiteten eller kvaliteten af leveringen af finansielle tjenesteydelser i tilfælde af, at den pågældende tredjepartsudbyder af IKT-tjenester udsættes for et stort operationelt svigt, således at denne ikke kan levere sine tjenester, idet der tages hensyn til antallet af finansielle enheder og den samlede værdi af aktiverne hos de finansielle enheder, som den pågældende tredjepartsudbyder af IKT-tjenester leverer tjenester til

b)

den systemiske karakter eller betydning af de finansielle enheder, der er afhængige af den pågældende tredjepartsudbyder af IKT-tjenester, vurderet i overensstemmelse med følgende parametre:

i)

antallet af globale systemisk vigtige institutter (G-SII'er) eller andre systemisk vigtige institutter (O-SII'er), som er afhængige af den pågældende tredjepartsudbyder af IKT-tjenester

ii)

den indbyrdes afhængighed mellem de i nr. i) omhandlede G-SII'er eller O-SII'er og andre finansielle enheder, herunder situationer, hvor G-SII'erne eller O-SII'erne leverer finansielle infrastrukturtjenester til andre finansielle enheder

c)

finansielle enheders afhængighed af de tjenester, der leveres af de pågældende tredjepartsudbydere af IKT-tjenester, i forbindelse med kritiske eller vigtige funktioner i finansielle enheder, som i sidste ende involverer den samme tredjepartsudbyder af IKT-tjenester, uanset om de benytter sig af disse tjenester direkte eller indirekte, gennem underentrepriseordninger

d)

i hvilket omfang tredjepartsudbyderen af IKT-tjenester kan erstattes under hensyntagen til følgende parametre:

i)

manglen på reelle alternativer, selv delvist, på grund af det begrænsede antal tredjepartsudbydere af IKT-tjenester, der er aktive på et specifikt marked, eller den pågældende tredjepartsudbyder af IKT-tjenesters markedsandel, eller den involverede tekniske kompleksitet eller finesse, herunder i forbindelse med eventuelle egne teknologier, eller de særlige kendetegn ved tredjepartsudbyderen af IKT-tjenesters organisation eller aktivitet

ii)

vanskeligheder i forbindelse med helt eller delvist at migrere de relevante data og arbejdsbyrden fra den pågældende tredjepartsudbyder af IKT-tjenester til en anden tredjepartsudbyder af IKT-tjenester, enten på grund af betydelige finansielle omkostninger, tid eller andre ressourcer, som migreringen kan kræve, eller en øget IKT-risiko eller andre operationelle risici, som den finansielle enhed kan blive eksponeret for ved en sådan migrering.

  1. Hvis tredjepartsudbyderen af IKT-tjenester indgår i en koncern, tages kriterierne i stk. 2 i betragtning i forhold til de IKT-tjenester, der leveres af koncernen som helhed.

  2. Kritiske tredjepartsudbydere af IKT-tjenester, som indgår i en koncern, udpeger én juridisk person som koordineringspunkt for at sikre en passende repræsentation og kommunikation med den ledende tilsynsførende.

  3. Den ledende tilsynsførende underretter tredjepartsudbyderen af IKT-tjenester om resultatet af den vurdering, der fører til udpegelsen, jf. stk. 1, litra a). Senest seks uger efter datoen for underretningen kan tredjepartsudbyderen af IKT-tjenester forelægge den ledende tilsynsførende en begrundet erklæring med alle relevante oplysninger med henblik på vurderingen. Den ledende tilsynsførende tager den begrundede erklæring i betragtning og kan anmode om, at der forelægges yderligere oplysninger inden for 30 kalenderdage efter modtagelsen af en sådan erklæring.

Efter at have udpeget en tredjepartsudbyder af IKT-tjenester som kritisk underretter ESA’erne gennem Det Fælles Udvalg tredjepartsudbyderen af IKT-tjenester om en sådan udpegelse og om startdatoen for, hvornår de reelt vil være omfattet af tilsynsaktiviteter. Denne startdato må ikke være senere end en måned efter underretningen. Tredjepartsudbyderen af IKT-tjenester underretter de finansielle enheder, som de leverer tjenester til, om deres udpegelse som kritiske.

  1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 57 for at supplere denne forordning ved yderligere at præcisere de kriterier, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, senest den 17. juli 2024.

  2. Den udpegelse, der er omhandlet i stk. 1, litra a), må først anvendes, når Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt i overensstemmelse med stk. 6.

  3. Den udpegelse, der er omhandlet i stk. 1, litra a), finder ikke anvendelse på følgende:

i)

finansielle enheder, der leverer IKT-tjenester til andre finansielle enheder

ii)

tredjepartsudbydere af IKT-tjenester, som er underlagt tilsynsrammer, der er etableret med henblik på at understøtte de opgaver, der er omhandlet i artikel 127, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

iii)

koncerninterne udbydere af IKT-tjenester

iv)

tredjepartsudbydere af IKT-tjenester, der udelukkende leverer IKT-tjenester i én medlemsstat til finansielle enheder, der kun er aktive i den pågældende medlemsstat.

  1. ESA’erne udarbejder, offentliggør og ajourfører årligt via Det Fælles Udvalg listen over kritiske tredjepartsudbydere af IKT-tjenester på EU-plan.

  2. Med henblik på stk. 1, litra a), videregiver de kompetente myndigheder på et årligt og aggregeret grundlag de rapporter, der er omhandlet i artikel 28, stk. 3, tredje afsnit, til det tilsynsforum, der er oprettet i henhold til artikel 32. Tilsynsforummet vurderer finansielle enheders afhængighed af tredjepartsudbydere af IKT-tjenester på grundlag af oplysninger, som det modtager fra de kompetente myndigheder.

  3. De tredjepartsudbydere af IKT-tjenester, der ikke er opført på den i stk. 9 omhandlede liste, kan anmode om at blive udpeget som kritiske i overensstemmelse med stk. 1, litra a).

Med henblik på første afsnit indgiver tredjepartsudbyderen af IKT-tjenester en begrundet anmodning til EBA, ESMA eller EIOPA, som via Det Fælles Udvalg træffer afgørelse, om den pågældende tredjepartsudbyder af IKT-tjenester skal udpeges som kritisk i overensstemmelse med stk. 1, litra a).

Den i andet afsnit omhandlede afgørelse vedtages og meddeles tredjepartsudbyderen af IKT-tjenester senest 6 måneder efter modtagelsen af anmodningen.

  1. Finansielle enheder benytter kun tjenester, der udbydes af en tredjepartsudbyder af IKT-tjenester med hjemsted i et tredjeland, der er udpeget som kritisk i overensstemmelse med stk. 1, litra a), hvis sidstnævnte har etableret en dattervirksomhed i Unionen senest 12 måneder efter udpegelsen.

  2. Den i stk. 12 omhandlede kritiske tredjepartsudbyder af IKT-tjenester underretter den ledende tilsynsførende om eventuelle ændringer af ledelsesstrukturen i den dattervirksomhed, der er etableret i Unionen.

→ Fuld officiel tekst på EUR-Lex

Se også

Præambel og betragtninger

Gratis GDPR Kursus

Tilmeld dig GDPR.DK’s gratis kursus. Et forløb med +12 lektioner via mail. Se privatlivspolitik.

Gratis kursus via Email