Kort fortalt
Højrisiko-AI-systemer skal opfylde kravene i kapitel III, afdeling 2. Kravene skal vurderes ud fra systemets tilsigtede formål, det aktuelle tekniske niveau og risikostyringssystemet.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad handler Artikel 8 – Overholdelse af krav om?
Højrisiko-AI-systemer skal opfylde kravene i kapitel III, afdeling 2. Kravene skal vurderes ud fra systemets tilsigtede formål, det aktuelle tekniske niveau og risikostyringssystemet.
Hvor finder jeg den officielle tekst?
Den fulde konsoliderede tekst findes på EUR-Lex. GDPR.DK's gengivelse er et læsevenligt opslagsværk og har ingen selvstændig retsvirkning.
Kilde og version
Den konsoliderede danske tekst følger 2026-07-27 (CELEX 02024R1689-20260727).
Den konsoliderede ordlyd
1.
Højrisiko-AI-systemer skal overholde de krav, der er fastsat i denne afdeling, under hensyntagen til deres tilsigtede formål og det generelt anerkendte aktuelle teknologiske niveau for AI og AI-relaterede teknologier. Ved sikringen af, at disse krav overholdes, tages det risikostyringssystem, der er omhandlet i artikel 9, i betragtning.
2.
Hvis et produkt indeholder et AI-system, som kravene i denne forordning samt kravene i den EU-harmoniseringslovgivning, der er anført i bilag I, afsnit A, finder anvendelse på, er producenterne ansvarlige for at sikre, at deres produkt fuldt ud overholder alle gældende krav i den gældende EU-harmoniseringslovgivning. For at sikre at de højrisiko-AI-systemer, der er omhandlet i stk. 1, overholder kravene i denne afdeling, og for at sikre sammenhæng, undgå overlap og minimere yderligere byrder skal udbyderne have mulighed for i relevant omfang at integrere de nødvendige afprøvnings- og rapporteringsprocesser, oplysninger og den nødvendige dokumentation, som de stiller til rådighed vedrørende deres produkt, i dokumentation og procedurer, der allerede eksisterer og kræves i henhold til den EU-harmoniseringslovgivning, der er anført i bilag I, afsnit A.