Powered by .legal

Artikel 82 – AI-systemer, som overholder kravene, men som udgør en risiko

Kort fortalt

Et højrisiko-AI-system kan udgøre en risiko, selv om det opfylder kravene. Artiklen giver myndighederne mulighed for at kræve tiltag, der afhjælper risikoen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad handler Artikel 82 – AI-systemer, som overholder kravene, men som udgør en risiko om?

Et højrisiko-AI-system kan udgøre en risiko, selv om det opfylder kravene. Artiklen giver myndighederne mulighed for at kræve tiltag, der afhjælper risikoen.

Hvor finder jeg den officielle tekst?

Den fulde konsoliderede tekst findes på EUR-Lex. GDPR.DK's gengivelse er et læsevenligt opslagsværk og har ingen selvstændig retsvirkning.

Kilde og version

Den konsoliderede danske tekst følger 2026-07-27 (CELEX 02024R1689-20260727).

Den konsoliderede ordlyd

1.  

Hvis en medlemsstats markedsovervågningsmyndighed efter at have foretaget en vurdering i henhold til artikel 79 og efter høring af den relevante nationale offentlige myndighed, der er omhandlet i artikel 77, stk. 1, finder, at et højrisiko-AI-system, selv om det overholder kravene i denne forordning, alligevel udgør en risiko for personers sundhed eller sikkerhed, for grundlæggende rettigheder eller for andre aspekter vedrørende beskyttelse af samfundsinteresser, skal den pålægge den relevante operatør uden unødigt ophold at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at det pågældende AI-system, når det bringes i omsætning eller ibrugtages, ikke længere udgør en sådan risiko, inden for en tidsfrist, som den kan fastsætte.

2.  

Udbyderen eller en anden relevant operatør sikrer, at der foretages korrigerende tiltag med hensyn til alle de pågældende AI-systemer, som vedkommende har gjort tilgængelige på EU-markedet, inden for den tidsfrist, der er fastsat af medlemsstatens markedsovervågningsmyndighed, der er omhandlet stk. 1.

3.  

Medlemsstaterne underretter omgående Kommissionen og de øvrige medlemsstater om resultaterne i henhold til stk. 1. Denne underretning skal indeholde alle tilgængelige oplysninger, især de nødvendige data til identifikation af de pågældende AI-systemer, AI-systemets oprindelse og forsyningskæde, arten af den pågældende risiko og arten og varigheden af de trufne nationale foranstaltninger.

4.  

Kommissionen hører uden unødigt ophold de berørte medlemsstater og de relevante operatører og vurderer de trufne nationale foranstaltninger. På grundlag af resultaterne af denne vurdering træffer Kommissionen afgørelse om, hvorvidt foranstaltningen er berettiget, og foreslår om nødvendigt andre passende foranstaltninger.

5.  

Kommissionen meddeler omgående sin afgørelse til de pågældende medlemsstater og til de relevante operatører. Den underretter også de øvrige medlemsstater.

→ Fuld konsolideret tekst på EUR-Lex

Gratis GDPR Kursus

Tilmeld dig GDPR.DK’s gratis kursus. Et forløb med +12 lektioner via mail. Se privatlivspolitik.

Gratis kursus via Email