Kort fortalt
Kommissionen kan kræve dokumentation og oplysninger fra udbydere af modeller til almen brug. Oplysningerne skal bruges til at vurdere, om udbyderen overholder AI Act.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad handler Artikel 91 – Beføjelse til at anmode om dokumentation og oplysninger om?
Kommissionen kan kræve dokumentation og oplysninger fra udbydere af modeller til almen brug. Oplysningerne skal bruges til at vurdere, om udbyderen overholder AI Act.
Hvor finder jeg den officielle tekst?
Den fulde konsoliderede tekst findes på EUR-Lex. GDPR.DK's gengivelse er et læsevenligt opslagsværk og har ingen selvstændig retsvirkning.
Kilde og version
Den konsoliderede danske tekst følger 2026-07-27 (CELEX 02024R1689-20260727).
Den konsoliderede ordlyd
1.
Kommissionen kan anmode udbyderen af den pågældende AI-model til almen brug om at stille den dokumentation til rådighed, som udbyderen har udarbejdet i overensstemmelse med artikel 53 og 55, eller eventuelle yderligere oplysninger, som er nødvendige for at vurdere, om udbyderen overholder denne forordning.
2.
Inden anmodningen om oplysninger sendes, kan AI-kontoret indlede en struktureret dialog med udbyderen af AI-modellen til almen brug.
3.
Efter en behørigt begrundet anmodning fra det videnskabelige panel kan Kommissionen fremsætte en anmodning om oplysninger til en udbyder af en AI-model til almen brug, hvis adgangen til oplysninger er nødvendig og forholdsmæssig for udførelsen af det videnskabelige panels opgaver i henhold til artikel 68, stk. 2.
4.
Anmodningen om oplysninger skal angive retsgrundlaget og formålet med anmodningen, præcisere, hvilke oplysninger der anmodes om, fastsætte tidsfristen, inden for hvilken oplysningerne skal fremlægges, og angive de bøder, der er fastsat i artikel 101, for at afgive ukorrekte, ufuldstændige eller vildledende oplysninger.
5.
Udbyderen af den pågældende AI-model til almen brug eller dennes repræsentant skal afgive de oplysninger, der anmodes om. Såfremt det drejer sig om juridiske personer, selskaber eller firmaer, eller hvis udbyderen ikke har status som juridisk person, skal de personer, som ved lov eller ifølge deres vedtægter har beføjelse til at repræsentere dem, afgive de oplysninger, der anmodes om på vegne af udbyderen af den pågældende AI-model til almen brug. Behørigt befuldmægtigede advokater kan afgive oplysninger på deres klienters vegne. Klienterne bærer dog det fulde ansvar, såfremt de afgivne oplysninger er ufuldstændige, ukorrekte eller vildledende.