Kort fortalt
Det videnskabelige panel kan advare AI-kontoret om konkrete risici eller modeller, der kan opfylde kriterierne for systemisk risiko. Varslingen skal være begrundet efter artiklens regler.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad handler Artikel 90 – Varslinger om systemiske risici fra det videnskabelige panel om?
Det videnskabelige panel kan advare AI-kontoret om konkrete risici eller modeller, der kan opfylde kriterierne for systemisk risiko. Varslingen skal være begrundet efter artiklens regler.
Hvor finder jeg den officielle tekst?
Den fulde konsoliderede tekst findes på EUR-Lex. GDPR.DK's gengivelse er et læsevenligt opslagsværk og har ingen selvstændig retsvirkning.
Kilde og version
Den konsoliderede danske tekst følger 2026-07-27 (CELEX 02024R1689-20260727).
Den konsoliderede ordlyd
1.
Det videnskabelige panel kan sende en kvalificeret varsling til AI-kontoret, hvis det har begrundet mistanke om, at:
a)
en AI-model til almen brug udgør en konkret identificerbar risiko på EU-plan, eller
b)
en AI-model til almen brug opfylder betingelserne omhandlet i artikel 51.
2.
Efter en sådan kvalificeret varsling kan Kommissionen gennem AI-kontoret og efter at have underrettet AI-udvalget udøve de beføjelser, der er fastsat i denne afdeling, med henblik på at vurdere sagen. AI-kontoret underretter AI-udvalget om enhver foranstaltning i henhold til artikel 91-94.
3.
En kvalificeret varsling skal være behørigt begrundet og som minimum indeholde:
a)
kontaktpunktet for udbyderen af den pågældende AI-model til almen brug med systemisk risiko
b)
en beskrivelse af de relevante kendsgerninger og årsager til varslingen fra det videnskabelige panel
c)
alle andre oplysninger, som det videnskabelige panel anser for relevante, herunder i givet fald oplysninger indsamlet på eget initiativ.