Powered by .legal

Artikel 92 – Beføjelse til at foretage evalueringer

Kort fortalt

AI-kontoret kan evaluere modeller til almen brug under de betingelser, artiklen fastlægger. Evalueringen kan handle om overholdelse eller systemiske risici på EU-plan.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad handler Artikel 92 – Beføjelse til at foretage evalueringer om?

AI-kontoret kan evaluere modeller til almen brug under de betingelser, artiklen fastlægger. Evalueringen kan handle om overholdelse eller systemiske risici på EU-plan.

Hvor finder jeg den officielle tekst?

Den fulde konsoliderede tekst findes på EUR-Lex. GDPR.DK's gengivelse er et læsevenligt opslagsværk og har ingen selvstændig retsvirkning.

Kilde og version

Den konsoliderede danske tekst følger 2026-07-27 (CELEX 02024R1689-20260727).

Den konsoliderede ordlyd

1.  

AI-kontoret kan efter høring af AI-udvalget foretage evalueringer af den pågældende AI-model til almen brug:

a) 

med henblik på at vurdere, om udbyderen overholder forpligtelserne i henhold til denne forordning, hvis de indsamlede oplysninger i henhold til artikel 91 er utilstrækkelige, eller

b) 

med henblik på at undersøge systemiske risici på EU-plan for AI-modeller til almen brug med systemisk risiko, navnlig efter en kvalificeret varsling fra det videnskabelige panel i overensstemmelse med artikel 90, stk. 1, litra a).

2.  

Kommissionen kan beslutte at udpege uafhængige eksperter til at foretage evalueringer på dens vegne, herunder fra det videnskabelige panel, der er oprettet i henhold til artikel 68. Uafhængige eksperter, der udpeges til denne opgave, skal opfylde kriterierne anført i artikel 68, stk. 2.

3.  

Med henblik på stk. 1 kan Kommissionen anmode om adgang til den pågældende AI-model til almen brug via API’er eller andre hensigtsmæssige tekniske midler og værktøjer, herunder kildekode.

4.  

Anmodningen om adgang skal angive retsgrundlaget, formålet med og begrundelsen for anmodningen og fastsætte tidsfristen, inden for hvilken der skal gives adgang, samt bøder, der er fastsat i artikel 101, ved manglende adgang.

5.  

Udbydere af den pågældende AI-model til almen brug eller dennes repræsentant skal afgive de oplysninger, der anmodes om. Såfremt det drejer sig om juridiske personer, selskaber eller firmaer, eller hvis udbyderen ikke har status som juridisk person, skal de personer, som ved lov eller ifølge deres vedtægter har beføjelse til at repræsentere dem, give den adgang, der anmodes om på vegne af udbyderen af den pågældende AI-model til almen brug.

6.  

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter de nærmere ordninger og bestemmelser og betingelser for evalueringerne, herunder de nærmere ordninger for inddragelse af uafhængige eksperter, og proceduren for udvælgelse heraf. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 98, stk. 2.

7.  

Inden der anmodes om adgang til den pågældende AI-model til almen brug, kan AI-kontoret indlede en struktureret dialog med udbyderen af AI-modellen til almen brug for at indsamle flere oplysninger om den interne afprøvning af modellen, interne sikkerhedsforanstaltninger til forebyggelse af systemiske risici og andre interne procedurer og foranstaltninger, som udbyderen har truffet for at afbøde sådanne risici.

→ Fuld konsolideret tekst på EUR-Lex

Gratis GDPR Kursus

Tilmeld dig GDPR.DK’s gratis kursus. Et forløb med +12 lektioner via mail. Se privatlivspolitik.

Gratis kursus via Email