Kort fortalt
Artiklen gør EU’s generelle markedsovervågningsforordning (2019/1020) gældende for AI-systemer og fastlægger, hvem der fører tilsyn. For højrisiko-AI i produkter under bilag I, afsnit A, er det den sektormyndighed, der allerede fører tilsyn med produktet, og for finansielle institutioner den finansielle tilsynsmyndighed, når systemet er direkte forbundet med de finansielle tjenesteydelser. For biometriske systemer i bilag III, punkt 1, der bruges til retshåndhævelse, grænseforvaltning, retsvæsen og demokrati, samt systemer i bilag III, punkt 6–8, skal medlemsstaterne udpege datatilsyn eller en myndighed udpeget på tilsvarende betingelser. Myndighederne kan kræve adgang til dokumentation og trænings-, validerings- og testdata, og kun som sidste udvej til kildekoden.
Det betyder i praksis
Som udbyder skal I kunne stille teknisk dokumentation og datasæt til rådighed for tilsynet, også via fjernadgang. Kildekode kræver en begrundet anmodning og kan kun forlanges, når begge betingelser i stk. 13 er opfyldt.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår kan en myndighed kræve adgang til kildekoden til et AI-system?
Kun efter en begrundet anmodning, og kun hvis begge betingelser er opfyldt: Adgangen er nødvendig for at vurdere, om systemet opfylder kravene i kapitel 3, afdeling 2, og tests og revision på grundlag af udbyderens data og dokumentation er udtømt eller utilstrækkelige. Oplysningerne er omfattet af fortrolighedsreglerne i artikel 78.
Skal markedsovervågningsmyndigheden være en ny, særlig AI-myndighed?
Ikke nødvendigvis. For produkter under bilag I, afsnit A, og for finansielle institutioner peger artiklen på de myndigheder, der allerede fører tilsyn. Medlemsstaten kan under behørige omstændigheder udpege en anden relevant myndighed, hvis koordineringen med sektormyndighederne sikres. Teksten nævner ingen konkret dansk myndighed.
Hvem fører tilsyn med EU's egne institutioner, når de bruger AI?
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er markedsovervågningsmyndighed for EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer. Undtaget er EU-Domstolen, når den handler i sin egenskab af domstol.
Relevante betragtninger
Relaterede bestemmelser
- Artikel 75 – Markedsovervågning og kontrol med AI-systemer samt gensidig bistand
- Artikel 79 – Procedure på nationalt plan i tilfælde af AI-systemer, der udgør en risiko
- Artikel 78 – Fortrolighed
- Artikel 100 – Administrative bøder til EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer
Den officielle ordlyd
1.
Forordning (EU) 2019/1020 finder anvendelse på AI-systemer, der er omfattet af nærværende forordning. Med henblik på effektiv håndhævelse af nærværende forordning gælder følgende:
a)
enhver henvisning til en erhvervsdrivende i henhold til forordning (EU) 2019/1020 skal forstås således, at den omfatter alle operatører, der er omfattet af nærværende forordnings artikel 2, stk. 1
b)
enhver henvisning til et produkt i henhold til forordning (EU) 2019/1020 skal forstås således, at den omfatter alle AI-systemer, der henhører under nærværende forordnings anvendelsesområde.
2.
Som led i deres rapporteringsforpligtelser i henhold til artikel 34, stk. 4, i forordning (EU) 2019/1020 aflægger markedsovervågningsmyndighederne årligt rapport til Kommissionen og de relevante nationale konkurrencemyndigheder i forbindelse med markedsovervågningsaktiviteter, som kan være af potentiel interesse for anvendelsen af EU-retten om konkurrenceregler. De aflægger også årligt rapport til Kommissionen om anvendelsen af forbudt praksis, der har fundet sted i løbet af det pågældende år, og om de foranstaltninger, der er truffet.
3.
For så vidt angår højrisiko-AI-systemer, som er knyttet til produkter, der er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, som er opført i bilag I, afsnit A, er markedsovervågningsmyndigheden med henblik på denne forordning den myndighed, der i henhold til disse retsakter er ansvarlig for markedsovervågningsaktiviteter.
Uanset første afsnit og under behørige omstændigheder kan medlemsstaterne udpege en anden relevant myndighed til at fungere som markedsovervågningsmyndighed, forudsat at de sikrer koordinering med de relevante sektorspecifikke markedsovervågningsmyndigheder, der er ansvarlige for håndhævelsen af den EU-harmoniseringslovgivning, der er opført i bilag I.
4.
De procedurer, der er omhandlet i denne forordnings artikel 79-83, finder ikke anvendelse på AI-systemer, som er knyttet til produkter, der er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, som er opført i bilag I, afsnit A, hvis sådanne retsakter allerede indeholder bestemmelser om procedurer, der sikrer et tilsvarende beskyttelsesniveau og har det samme formål. I sådanne tilfælde finder de relevante sektorprocedurer anvendelse i stedet.
5.
Uden at det berører markedsovervågningsmyndighedernes beføjelser i henhold til artikel 14 i forordning (EU) 2019/1020, kan markedsovervågningsmyndighederne med henblik på at sikre en effektiv håndhævelse af nærværende forordning udøve de beføjelser, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 14, stk. 4, litra d) og j), på afstand, alt efter hvad der er relevant.
6.
For så vidt angår højrisiko-AI-systemer, der bringes i omsætning, ibrugtages eller anvendes af finansielle institutioner, der er omfattet af EU-retten om finansielle tjenesteydelser, er markedsovervågningsmyndigheden med henblik på denne forordning den relevante nationale myndighed, der i henhold til nævnte lovgivning er ansvarlig for det finansielle tilsyn med disse institutioner, såfremt omsætningen, ibrugtagningen eller anvendelsen af AI-systemet er i direkte forbindelse med leveringen af disse finansielle tjenesteydelser.
7.
Uanset stk. 6 kan medlemsstaten under behørige omstændigheder, og forudsat at der sikres koordinering, udpege en anden relevant myndighed som markedsovervågningsmyndighed med henblik på denne forordning.
Nationale markedsovervågningsmyndigheder, som fører tilsyn med kreditinstitutter, der er reguleret i henhold til direktiv 2013/36/EU, og som deltager i den fælles tilsynsmekanisme, der er oprettet ved forordning (EU) nr. 1024/2013, bør straks indberette alle de oplysninger identificeret i forbindelse med deres markedsovervågningsaktiviteter, som kan være af potentiel interesse for Den Europæiske Centralbanks tilsynsopgaver som fastsat i nævnte forordning, til Den Europæiske Centralbank.
8.
For så vidt angår de højrisiko-AI-systemer, der er anført i bilag III, punkt 1, til denne forordning for så vidt systemerne anvendes til retshåndhævelsesformål, grænseforvaltning og retsvæsen og demokrati, og de højrisiko-AI-systemer, der er anført i bilag III, punkt 6, 7 og 8, til denne forordning, udpeger medlemsstaterne med henblik på denne forordning som markedsovervågningsmyndigheder enten de kompetente datatilsynsmyndigheder i henhold til forordning (EU) 2016/679 eller direktiv (EU) 2016/680 eller enhver anden myndighed, der er udpeget på de samme betingelser, der er fastsat i artikel 41-44 i direktiv (EU) 2016/680. Markedsovervågningsaktiviteter må på ingen måde påvirke de judicielle myndigheders uafhængighed eller på anden måde gribe ind i deres aktiviteter, når de handler i deres egenskab af domstol.
9.
I tilfælde, hvor EU-institutioner, -organer, -kontorer eller -agenturer er omfattet af denne forordning, fungerer Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse som deres markedsovervågningsmyndighed, undtagen i forbindelse med EU-Domstolen, som handler i sin egenskab af domstol.
10.
Medlemsstaterne skal lette koordinering mellem markedsovervågningsmyndigheder, der er udpeget i henhold til denne forordning, og andre relevante nationale myndigheder eller organer, der fører tilsyn med anvendelsen af den EU-harmoniseringslovgivning, der er opført i bilag I, eller anden EU-ret, der kan være relevant for de i bilag III omhandlede højrisiko-AI-systemer.
11.
Markedsovervågningsmyndighederne og Kommissionen kan foreslå fælles aktiviteter, herunder fælles undersøgelser, som skal gennemføres af enten markedsovervågningsmyndigheder eller af markedsovervågningsmyndigheder sammen med Kommissionen, og som har til formål at fremme overholdelse, identificere manglende overholdelse, øge bevidstheden eller yde vejledning for så vidt angår denne forordning med hensyn til specifikke kategorier af højrisiko-AI-systemer, der anses for at udgøre en alvorlig risiko i to eller flere medlemsstater i overensstemmelse med artikel 9 i forordning (EU) 2019/1020. AI-kontoret sørger for koordinerende støtte til de fælles undersøgelser.
12.
Uden at det berører de beføjelser, der er fastsat i forordning (EU) 2019/1020, og hvis det er relevant og begrænset til, hvad der er nødvendigt for, at markedsovervågningsmyndighederne kan udføre deres opgaver, gives de af udbydere fuld adgang til den dokumentation samt til de trænings-, validerings- og afprøvningsdatasæt, der anvendes til udvikling af højrisiko-AI-systemer, herunder, hvis det er relevant og med forbehold af sikkerhedsforanstaltninger, via programmeringsgrænseflader for applikationer (API’er) eller andre relevante tekniske midler og værktøjer, der muliggør fjernadgang.
13.
Markedsovervågningsmyndighederne gives efter begrundet anmodning adgang til kildekoden for højrisiko-AI-systemet, og kun når begge følgende betingelser er opfyldt:
a)
adgang til kildekode er nødvendig for at vurdere, om et højrisiko-AI-system er i overensstemmelse med kravene i kapitel III, afdeling 2, og
b)
afprøvnings- eller revisionsprocedurer og -verifikationer på grundlag af data og dokumentation fra udbyderen er udtømt eller har vist sig at være utilstrækkelige.
14.
Alle de oplysninger eller al den dokumentation, som markedsovervågningsmyndighederne kommer i besiddelse af, behandles i overensstemmelse med fortrolighedsforpligtelserne fastsat i artikel 78.
Den konsoliderede danske tekst følger 2026-07-27 (CELEX 02024R1689-20260727).