Der bør fastsættes bestemmelser om den dataansvarliges ansvar, herunder erstatningsansvar, for enhver
behandling af personoplysninger, der foretages af den dataansvarlige eller på den dataansvarliges vegne. Den
dataansvarlige bør navnlig have pligt til at gennemføre passende og effektive foranstaltninger og til at påvise, at
behandlingsaktiviteter overholder denne forordning, herunder foranstaltningernes effektivitet. Disse
foranstaltninger bør tage højde for behandlingens karakter, omfang, sammenhæng og formål og risikoen for
fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder.