.legal opkøber selskabet GDPR.dk
Aarhus, 1. december 2025
.legal supplerer sin compliance-platform med en af Danmarks mest besøgte websites inden for GDPR og databeskyttelse. Med opkøbet kan .legal møde virksomheder på tværs af deres compliance-rejse og skabe et community for vidensdeling inden for digital compliance.
.legal, der udvikler og leverer compliance-software, har i dag opkøbt selskabet bag GDPR.dk. Opkøbet giver .legal adgang til et etableret videnscenter med ti gange så meget organisk trafik som .legals nuværende website og giver mulighed for at nå virksomheder på et tidligere stadie af deres compliance-rejse.
GDPR.dk blev grundlagt i 2018, da hele Danmark skulle efterleve de nye GDPR-regler. GDPR.dk har siden fokuseret på at gøre kompleks lovgivning tilgængelig for ikke-eksperter gennem letforståeligt indhold og praktiske guides. Nu overtager .legal driften og planlægger at udvide platformen til flere områder inden for digital compliance, opbygge et community og udgive hjælpsomme artikler, der gør komplekse krav tilgængelige for danske virksomheder.
“Vi ser GDPR.dk som en naturlig udvidelse af vores vision om at gøre det nemmere at arbejde med compliance-krav,” fortæller Brian Østberg, CEO i .legal.
“Ikke alle virksomheder er klar til at implementere compliance-software fra dag ét. Mange starter med at søge viden og forstå, hvad de skal leve op til. Med GDPR.dk kan vi møde dem der, hvor de er, og følge dem gennem hele rejsen.”
GDPR.dk fortsætter som et selvstændigt brand under .legal. I den første periode fokuserer .legal på at videreføre platformen som det videnscenter, det er i dag. Men fremadrettet vil platformen også åbne for eksterne bidragsydere fra .legals netværk af compliance-eksperter, ligesom .legals webinarer og andet indhold vil blive tilgængeligt gennem GDPR.dk.
“Dette opkøb giver os nogle spændende muligheder, vi ikke har haft før,” siger Johannes Eyolf Aagaard, CPO i .legal.
“Vi får en platform, hvor vi kan skabe et community omkring digital compliance, dele viden på tværs af vores netværk og skabe værdi for både eksisterende og kommende kunder. GDPR.dk henvender sig til en målgruppe, der er på et andet stadie end vores softwarekunder, så synergierne er oplagte.”
Rasmus Clarck Sørensen, der grundlagde GDPR.dk i 2018, forlader nu virksomheden for at fokusere på andre projekter. Han ser frem til at følge GDPR.dk’s videre udvikling under .legals ledelse.
“GDPR.dk opstod ud fra et ønske om at hjælpe danske virksomheder gennem junglen af nye regler,” fortæller Rasmus Clarck Sørensen.
“Jeg er stolt af, hvad vi har bygget, og jeg har stor tillid til, at .legal vil tage platformen videre på en måde, der skaber værdi for alle, der søger viden om databeskyttelse og digital compliance. Det føles rigtigt at give den videre til et team, der har både kompetencerne og visionen til at løfte den til næste niveau.”
Om .legal
.legal er en dansk B2B SaaS-virksomhed, der leverer GRC-platforme til digital compliance. Virksomheden blev grundlagt i 2019 og hjælper virksomheder med at navigere i komplekse regulatoriske krav gennem brugervenlig software.
Om GDPR.dk
GDPR.dk blev grundlagt i 2018 som et digitalt videnscenter for danske virksomheder, der skulle efterleve de nye GDPR-regler. Websitet tilbyder letforståeligt indhold, guides og ressourcer til virksomheder, der arbejder med databeskyttelse.
Kontakt
Brian Østberg
CEO, .legal
boe@dotlegal.com | +45 2789 8661
Læs nyheden på .legals hjemmeside