Kapitel V fastlægger reglerne for, hvilken medlemsstats myndighed der skal føre tilsyn med en given virksomhed. Udgangspunktet er, at en enhed er underlagt tilsyn i den medlemsstat, hvor den er etableret — det såkaldte hjemlandslandsprincip i artikel 26. For virksomheder med aktiviteter i flere EU-lande er jurisdiktionsreglerne særligt vigtige, da de afgør, hvem I skal indberette til og koordinere med.
Ud over jurisdiktionsreglerne indeholder kapitlet krav om, at myndighederne opretter og vedligeholder registre over alle identificerede enheder (artikel 27), og at TLD-navneadministratorer opretholder præcise og tilgængelige WHOIS-data (artikel 28).
Praktisk set er det vigtigt, at jeres virksomhed kender “sin” tilsynsmyndighed. Det er den myndighed, I skal registrere jer hos, indberette hændelser til og modtage tilsyn fra. Se kapitel VII for reglerne om selve tilsynet og sanktionerne.
I Danmark har vi valgt en sektortilgang, så Transportstyrelsen fører tilsyn med transportområdet, Energistyrelsen med energivirksomheder osv. Du kan godt være underlagt mere end én tilsynsmyndighed, hvis din virksomhed beskæftiger sig med flere NIS2-områder.
Artikler i dette kapitel
Artikel 26
Jurisdiktion og territorialitet
Fastlægger hvilken EU-medlemsstats myndighed der har tilsynskompetence over en given enhed — primært baseret på etableringsstedet.
Artikel 27
Register over enheder
Forpligter de kompetente myndigheder til at oprette og vedligeholde registre over alle identificerede væsentlige og vigtige enheder.
Artikel 28
Database over domænenavnsregistreringsdata
Pålægger TLD-navneadministratorer at opretholde præcise WHOIS-data og give adgangsmyndigheder adgang til oplysningerne.