Artikel 6 indeholder 41 definitioner. De er grundlaget for hele direktivet. Du skal kende dem for at forstå, hvornår NIS2 gælder for dig.
De vigtigste definitioner er:
Hændelse er en begivenhed, der truer tilgængeligheden, autenticiteten, integriteten eller fortroligheden af data eller tjenester. En hændelse udloser rapporteringspligten i artikel 23.
Nærvedhændelse er en begivenhed, der kunne have skabt en hændelse, men som ikke nåede at gøre det.
Cybertrussel er enhver potentiel omstændighed, der kan skade systemer eller brugere.
Sårbarhed er en fejl i et IKT-produkt eller en tjeneste, som en angriber kan udnytte.
Risiko er kombinationen af sandsynlighed og konsekvens ved en hændelse.
Udbyder af administrerede sikkerhedstjenester er en it-leverandør, der hjælper kunder med cybersikkerhedsrisikostyring. Sådanne udbydere er selv underlagt NIS2.
Øvrige definitioner dækker bl.a. DNS, cloudtjenester, datacentre, tillidstjenester, offentlige forvaltningsenheder og sociale netværksplatforme.
Eksempler
Et ransomware-angreb krypterer en hospitals journalsystem. Det er en hændelse, fordi tilgængelighed og fortrolighed af data bringes i fare. Hospitalet skal rapportere inden for fristerne i artikel 23.
En it-leverandør opdager en sårbarhed i sin software, men ingen angriber har udnyttet den endnu. Det er en nærvedhændelse. Leverandøren bør håndtere sårbarheden og kan vælge at rapportere den koordineret via artikel 12.
Relevante præambler:
Ofte stillede spørgsmål
Hvad forstås ved en 'hændelse' i NIS2-sammenhæng?
En hændelse er en begivenhed, der truer tilgængelighed, autenticitet, integritet eller fortrolighed af data eller tjenester i et net- og informationssystem. Definitionen afgrænser hvornår rapporteringspligten i artikel 23 gælder.
Hvad er forskellen på en 'cybertrussel' og en 'nærvedhændelse'?
En cybertrussel er noget, der potentielt kan skade systemer eller brugere. En nærvedhændelse er en situation, der kunne have skabt en hændelse, men som ikke nåede at gøre det. Nærvedhændelser behøver ikke rapporteres med samme intensitet som hændelser.
Hvad er en 'administreret sikkerhedstjeneste' efter NIS2?
En udbyder af administrerede sikkerhedstjenester hjælper kunder med cybersikkerhedsrisikostyring. Det kan fx være en ekstern SOC eller en managed firewall-leverandør. Sådanne udbydere er selv direkte underlagt NIS2.
Hvorfor er det vigtigt at kende definitionerne i artikel 6?
Definitionerne fastlægger, hvornår noget er en hændelse, en sårbarhed eller en cybertrussel. Forstår du dem forkert, risikerer du at overse en rapporteringspligt eller et risikostyringskrav. Start altid med artikel 6, når du fortolker resten af direktivet.
Den originale tekst fra direktivet
I dette direktiv forstås ved:
- »net- og informationssystem«:
- et elektronisk kommunikationsnet som defineret i artikel 2, nr. 1), i direktiv (EU) 2018/1972
- enhver anordning eller gruppe af forbundne eller beslægtede anordninger, hvoraf en eller flere ved hjælp af et program udfører automatisk behandling af digitale data, eller
- digitale data, som lagres, behandles, fremfindes eller overføres af elementer i litra a) og b) med henblik på deres drift, brug, beskyttelse og vedligeholdelse
- »sikkerhed i net- og informationssystemer«: net- og informationssystemers evne til, på et givet sikkerhedsniveau, at modstå enhver begivenhed, der kan være til skade for tilgængeligheden, autenticiteten, integriteten eller fortroligheden af lagrede, overførte eller behandlede data eller af de tjenester, der tilbydes af eller er tilgængelige via disse net- og informationssystemer
- »cybersikkerhed«: cybersikkerhed som defineret i artikel 2, nr. 1), i forordning (EU) 2019/881
- »national cybersikkerhedsstrategi«: en medlemsstats sammenhængende ramme, der opstiller strategiske mål og prioriteter på cybersikkerhedsområdet og styringen for at nå dem i den pågældende medlemsstat
- »nærvedhændelse«: en begivenhed, der kunne have bragt tilgængeligheden, autenticiteten, integriteten eller fortroligheden af lagrede, overførte eller behandlede data eller af de tjenester, der tilbydes af eller er tilgængelige via net- og informationssystemer, i fare, men som det lykkedes at forhindre i at materialisere sig, eller som ikke materialiserede sig
- »hændelse«: en begivenhed, der bringer tilgængeligheden, autenticiteten, integriteten eller fortroligheden af lagrede, overførte eller behandlede data eller af de tjenester, der tilbydes af eller er tilgængelige via net- og informationssystemer, i fare
- »omfattende cybersikkerhedshændelse«: en hændelse, der forårsager en forstyrrelse på et niveau, som overstiger en medlemsstats kapacitet til at reagere på den, eller som har en betydelig indvirkning på mindst to medlemsstater
- »håndtering af hændelser«: enhver handling og procedure, der tager sigte på at forebygge, opdage, analysere og inddæmme eller at reagere på og reetablere sig efter en hændelse
- »risiko«: potentialet for tab eller forstyrrelse som følge af en hændelse, udtrykt som en kombination af størrelsen af et sådant tab eller en sådan forstyrrelse og sandsynligheden for, at hændelsen indtræffer
- »cybertrussel«: en cybertrussel som defineret i artikel 2, nr. 8), i forordning (EU) 2019/881
- »væsentlig cybertrussel«: en cybertrussel, som på grundlag af sine tekniske karakteristika kan antages at have potentiale til at få alvorlig indvirkning på en enheds net- og informationssystemer eller på brugerne af enhedens tjenester ved at forårsage betydelig materiel eller immateriel skade
- »IKT-produkt«: et IKT-produkt som defineret i artikel 2, nr. 12), i forordning (EU) 2019/881
- »IKT-tjeneste«: en IKT-tjeneste som defineret i artikel 2, nr. 13), i forordning (EU) 2019/881
- »IKT-proces«: en IKT-proces som defineret i artikel 2, nr. 14), i forordning (EU) 2019/881
- »sårbarhed«: en svaghed, modtagelighed eller fejl ved IKT-produkter eller -tjenester, som kan udnyttes af en cybertrussel
- »standard«: standard som defineret i artikel 2, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012
- »teknisk specifikation«: en teknisk specifikation som defineret i artikel 2, nr. 4), i forordning (EU) nr. 1025/2012
- »internetudvekslingspunkt« en netfacilitet, som muliggør sammenkobling af mere end to uafhængige net (autonome systemer), hovedsageligt med henblik på at lette udvekslingen af internettrafik, som kun leverer sammenkobling til autonome systemer og som hverken kræver, at internettrafik, som bevæger sig mellem et givent par af deltagende autonome systemer, passerer gennem et eventuelt tredje autonomt system, eller ændrer eller på anden måde griber ind i en sådan trafik
- »domænenavnesystem« eller »DNS«: et hierarkisk distribueret navngivningssystem, der gør det muligt at identificere internettjenester og -ressourcer, således at slutbrugerudstyr kan benytte internetrouting- og konnektivitetstjenester til at nå disse tjenester og ressourcer
- »DNS-tjenesteudbyder«: en enhed, der leverer:
- offentligt tilgængelige rekursive domænenavnsoversættelsestjenester til internetslutbrugere, eller
- autoritative domænenavnsoversættelsestjenester til tredjepartsbrug, med undtagelse af rodnavneservere
- »topdomænenavneadministrator«: en enhed, der har fået uddelegeret et specifikt topdomæne, og som er ansvarlig for at administrere topdomænet, herunder registrering af domænenavne under topdomænet og den tekniske drift af topdomænet, hvilket inkluderer driften af dets navneservere, vedligeholdelsen af dets databaser og distributionen af topdomænezonefiler til navneservere, uanset om hvorvidt nogen af disse operationer udføres af enheden selv eller outsources, men ikke situationer, hvor topdomænenavne kun anvendes af en administrator til eget brug
- »enhed, der leverer domænenavnsregistreringstjenester«: en registrator eller en agent, der handler på vegne af registratorer, såsom en udbyder eller videresælger af privatlivs- eller proxyregistreringstjenester
- »digital tjeneste«: en tjeneste som defineret i artikel 1, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535
- »tillidstjeneste«: en tillidstjeneste som defineret i artikel 3, nr. 16), i forordning (EU) nr. 910/2014
- »tillidstjenesteudbyder«: en tillidstjenesteudbyder som defineret i artikel 3, nr. 19), i forordning (EU) nr. 910/2014
- »kvalificeret tillidstjeneste«: en kvalificeret tillidstjeneste som defineret i artikel 3, nr. 17), i forordning (EU) nr. 910/2014
- »kvalificeret tillidstjenesteudbyder«: en kvalificeret tillidstjenesteudbyder som defineret i artikel 3, nr. 20), i forordning (EU) nr. 910/2014
- »onlinemarkedsplads«: en onlinemarkedsplads som defineret i artikel 2, litra n), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF
- »onlinesøgemaskine«: en onlinesøgemaskine som defineret i artikel 2, nr. 5), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1150
- »cloudcomputingtjeneste«: en digital tjeneste, som muliggør on demand-administration og giver bred fjernadgang til en skalerbar og elastisk pulje af delbare computerressourcer, herunder hvor disse ressourcer er fordelt mellem flere lokaliteter
- »datacentertjeneste«: en tjeneste, der omfatter strukturer eller grupper af strukturer, der er beregnet til central opbevaring, sammenkobling og drift af IT- og netværksudstyr, der leverer datalagrings-, -behandlings- og -transporttjenester samt alle faciliteter og infrastrukturer til energidistribution og miljøkontrol
- »indholdsleveringsnetværk«: et net af geografisk distribuerede servere med det formål at sikre høj tilgængelighed af, adgang til eller hurtig levering af digitalt indhold og digitale tjenester til internetbrugere på vegne af indholds- og tjenesteudbydere
- »platform for sociale netværkstjenester«: en platform, der sætter slutbrugere i stand til at komme i forbindelse, dele, opdage og kommunikere med hinanden på tværs af forskellige anordninger, navnlig via chats, opslag, videoer og anbefalinger
- »repræsentant«: en fysisk eller juridisk person, der er etableret i Unionen, som udtrykkeligt er udpeget til at handle på vegne af en DNS-tjenesteudbyder, en topdomænenavneadministrator, en enhed, der leverer domænenavnsregistreringstjenester eller en udbyder af cloudcomputingtjenester, af datacentertjenester, af indholdsleveringsnetværk, af administrerede tjenester, af administrerede sikkerhedstjenester, af onlinemarkedspladser, af onlinesøgemaskiner eller af platforme for sociale netværkstjenester, som ikke er etableret i Unionen, og som kan kontaktes af en kompetent myndighed eller en CSIRT på enhedens sted for så vidt angår denne enheds forpligtelser i henhold til dette direktiv
- »offentlig forvaltningsenhed«: en enhed, der er anerkendt som sådan i en medlemsstat i overensstemmelse med national ret, med undtagelse af retsvæsenet, parlamenter og centralbanker, som opfylder følgende kriterier:
- den er oprettet med henblik på at opfylde almennyttige formål og har ikke industriel eller kommerciel karakter
- den har status som juridisk person, eller den er ved lov berettiget til at handle på vegne af en anden enhed med status som juridisk person
- den finansieres overvejende af staten, regionale myndigheder eller af andre offentligretlige organer, er underlagt ledelsesmæssig kontrol af disse myndigheder eller organer, eller har et administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan, hvor mere end halvdelen af medlemmerne udpeges af staten, regionale myndigheder eller andre offentligretlige organer
- den har beføjelse til at rette administrative eller lovgivningsmæssige afgørelser til fysiske eller juridiske personer, der påvirker deres rettigheder i forbindelse med grænseoverskridende bevægelighed for personer, varer, tjenester eller kapital
- »offentligt elektronisk kommunikationsnet«: et offentligt elektronisk kommunikationsnet som defineret i artikel 2, nr. 8), i direktiv (EU) 2018/1972
- »elektronisk kommunikationstjeneste«: en elektronisk kommunikationstjeneste som defineret i artikel 2, nr. 4), i direktiv (EU) 2018/1972
- »enhed«: en fysisk eller juridisk person, der er oprettet og anerkendt som sådan i henhold til den nationale ret på det sted, hvor den er etableret, og som i eget navn kan udøve rettigheder og være underlagt forpligtelser
- »udbyder af administrerede tjenester«: en enhed, der leverer tjenester i forbindelse med installation, administration, drift eller vedligeholdelse af IKT-produkter, -net, -infrastruktur, -applikationer eller andre net- og informationssystemer via assistance eller aktiv administration, der udføres enten i kundernes lokaler eller på afstand
- »udbyder af administrerede sikkerhedstjenester«: en udbyder af administrerede tjenester, der udfører eller yder assistance til aktiviteter vedrørende styring af cybersikkerhedsrisici
- »forskningsorganisation«: en enhed, hvis primære mål er at udføre anvendt forskning eller udvikling med henblik på at udnytte resultaterne af denne forskning til kommercielle formål, men som ikke indbefatter uddannelsesinstitutioner.