Artikel 37 handler om samarbejde mellem nationale myndigheder, når en enhed opererer i flere EU-lande.
Leverer en enhed tjenester i mere end ét EU-land, samarbejder myndighederne i de berørte lande. De underretter hinanden via et fælles kontaktpunkt om tilsyns- og håndhævelsesforanstaltninger.
En myndighed kan anmode en anden om at træffe konkrete foranstaltninger. Den anmodede myndighed skal yde bistand, hvis den har kapacitet og kompetence til det.
Bistanden kan inkludere deling af oplysninger, inspektion på stedet og eksterne sikkerhedskontroller.
En myndighed kan afvise en anmodning, hvis bistanden er uforholdsmæssig, hvis myndigheden ikke er kompetent, eller hvis sagen vedrører nationale sikkerhedsinteresser. Myndigheden skal høre de øvrige berørte myndigheder, inden den afviser.
Myndigheder fra forskellige lande kan også gennemføre fælles tilsyn, hvis de er enige om det.
Eksempler
En dansk virksomhed leverer cloudtjenester til kunder i Danmark og Sverige. Den svenske myndighed opdager en mulig overtrædelse og anmoder den danske myndighed om at foretage en inspektion på virksomhedens danske serveranlæg. Den danske myndighed koordinerer inspektionen og deler resultatet.
En tysk myndighed igangsætter tilsyn mod en enhed, der også opererer i Frankrig og Polen. Den underretter de franske og polske myndigheder via det fælles kontaktpunkt og inviterer dem til at deltage i et fælles tilsynstiltag.
Relevante præambler:
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er gensidig bistand under NIS2?
Gensidig bistand betyder, at myndigheder i EU-lande samarbejder, når en enhed opererer på tværs af landegrænser. En myndighed kan anmode en anden om at foretage tilsyn eller håndhæve krav. Den anmodede myndighed skal yde bistand, der står i forhold til dens ressourcer.
Hvad sker der, hvis min virksomhed er underlagt tilsyn i ét land, men har systemer i et andet?
Tilsynsansvaret ligger primært hos myndighederne i det land, hvor virksomheden er etableret. De kan anmode myndigheder i andre lande om bistand ved tilsyn og håndhævelse. Myndighederne koordinerer via fælles kontaktpunkter.
Kan en myndighed afvise at yde gensidig bistand?
Ja. En myndighed kan afvise, hvis den ikke er kompetent til bistanden, hvis bistanden er uforholdsmæssig i forhold til dens ressourcer, eller hvis anmodningen vedrører nationale sikkerhedsinteresser. Myndigheden skal høre de øvrige berørte myndigheder, inden den afviser.
Hvad er proceduren for gensidig bistand?
Myndigheder underretter og hører hinanden via det fælles kontaktpunkt. En myndighed sender en begrundet anmodning om konkrete foranstaltninger. Bistanden kan inkludere inspektion på stedet og deling af dokumentation.
Den originale tekst fra direktivet
Stk. 1.
Hvor en enhed leverer tjenester i mere end én medlemsstat, eller hvor den leverer tjenester i en eller flere medlemsstater og dens net- og informationssystemer er beliggende i en eller flere andre medlemsstater, samarbejder de kompetente myndigheder i de pågældende medlemsstater med og bistå hinanden efter behov. Dette samarbejde indebærer mindst, at:
- de kompetente myndigheder, der anvender tilsyns- eller håndhævelsesforanstaltninger i en medlemsstat, via det fælles kontaktpunkt underretter og hører de kompetente myndigheder i de øvrige berørte medlemsstater om de tilsyns- og håndhævelsesforanstaltninger, der er truffet
- en kompetent myndighed kan anmode en anden kompetent myndighed om at træffe tilsyns- eller håndhævelsesforanstaltninger
- en kompetent myndighed efter modtagelse af en begrundet anmodning fra en anden kompetent myndighed yder bistand til den anden kompetente myndighed, der står i et rimeligt forhold til dens egne ressourcer, således at tilsyns- eller håndhævelsesforanstaltningerne kan gennemføres på en effektiv, virkningsfuld og konsekvent måde.
Den gensidige bistand, der er omhandlet i første afsnit, litra c), kan omfatte anmodninger om oplysninger og tilsynsforanstaltninger, herunder anmodninger om at foretage inspektioner på stedet eller eksternt tilsyn eller målrettede sikkerhedskontroller. En kompetent myndighed, som en anmodning om bistand er rettet til, må ikke afvise anmodningen, medmindre det er fastslået, at den ikke er kompetent til at yde den ønskede bistand, at den bistand, der anmodes om, ikke står i et rimeligt forhold til den kompetente myndigheds tilsynsopgaver, eller anmodningen vedrører oplysninger eller indebærer aktiviteter, som, hvis de blev videregivet eller udført, ville stride mod den medlemsstats væsentlige interesser med hensyn til national sikkerhed, offentlige sikkerhed eller forsvar. Før den kompetente myndighed afslår en sådan anmodning, hører den de øvrige berørte kompetente myndigheder samt, efter anmodning fra en af de berørte medlemsstater, Kommissionen og ENISA.
Stk. 2.
Hvor det er hensigtsmæssigt og efter fælles overenskomst, kan de kompetente myndigheder fra forskellige medlemsstater gennemføre fælles tilsynstiltag.