poweredby-dotlegal-black-150

Gratis GDPR Kursus

Tilmeld dig GDPR.DK’s gratis kursus. Et forløb med +12 lektioner via mail. Se privatlivspolitik.

Betragtning 56

Den originale tekst fra direktivet

Medlemsstaterne bør i deres nationale cybersikkerhedsstrategier tackle små og mellemstore virksomheders specifikke cybersikkerhedsbehov. Små og mellemstore virksomheder udgør på tværs af Unionen en stor procentdel af industri- og forretningsmarkedet og kæmper ofte med at tilpasse sig nye forretningspraksisser i en mere forbundet verden og til det digitale miljø, hvor medarbejdere arbejder hjemmefra, og forretning i stigende grad drives online. Nogle små og mellemstore virksomheder står over for specifikke cybersikkerhedsudfordringer, såsom ringe cyberbevidsthed, manglende IT-sikkerhed i forbindelse med fjernarbejde, de store omkostninger forbundet med cybersikkerhedsløsninger og et øget trusselsniveau, som f.eks. ransomware, som de bør modtage vejledning i og assistance til. Små og mellemstore virksomheder er i stigende grad mål for angreb i forsyningskæden på grund af deres mindre strenge foranstaltninger til styring af cybersikkerhedsrisici og angrebsstyring, samt det faktum at de har begrænsede sikkerhedsressourcer. Sådanne angreb i forsyningskæden har ikke kun indvirkning på små og mellemstore virksomheder og deres aktiviteter isoleret set, men kan også have en kaskadevirkning på større angreb på enheder, som de leverede varer til. Medlemsstaterne bør gennem deres nationale cybersikkerhedsstrategier hjælpe små og mellemstore virksomheder med at tackle de udfordringer, de står over for i deres forsyningskæder. Medlemsstaterne bør have et kontaktpunkt for små og mellemstore virksomheder på nationalt eller regionalt plan, som enten yder vejledning og bistand til små og mellemstore virksomheder eller retter dem mod de relevante organer med henblik på vejledning og bistand med hensyn til cybersikkerhedsrelaterede spørgsmål. Medlemsstaterne tilskyndes også til at tilbyde tjenester såsom webstedskonfigurering og muliggørelse af logning til mikrovirksomheder og små virksomheder, der mangler disse kapaciteter.