poweredby-dotlegal-black-150

Gratis GDPR Kursus

Tilmeld dig GDPR.DK’s gratis kursus. Et forløb med +12 lektioner via mail. Se privatlivspolitik.

Betragtning 66

Relevante artikler:

Den originale tekst fra direktivet

Samarbejdsgruppen bør fortsat være et fleksibelt forum og være i stand til at reagere på skiftende og nye politiske prioriteter og udfordringer, samtidig med at der tages hensyn til de disponible ressourcer. Den vil kunne tilrettelægge regelmæssige fælles møder med relevante private interessenter fra hele Unionen for at drøfte samarbejdsgruppens aktiviteter og indsamle data og input om nye politiske udfordringer. Derudover bør samarbejdsgruppen foretage en regelmæssig vurdering af situationen med hensyn til cybertrusler eller hændelser såsom ransomware. For at styrke samarbejdet på EU-plan bør samarbejdsgruppen overveje at indbyde de relevante EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer, der er involveret i cybersikkerhedspolitikken, såsom Europa-Parlamentet, Europol, Det Europæiske Databeskyttelsesråd, Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur, oprettet ved forordning (EU) 2018/1139, og Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet, oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/696, til at deltage i sit arbejde.